Videre til indhold. |


Tilbage til menuen

Nyheder

Hillerød, Helsingør og Frederikssund Hospital samler kræfterne i én fælles direktion

Fusionen markerer et vigtigt skridt på vej mod realiseringen af Nyt Hospital Nordsjælland

Fra 1. januar 2012 forenes direktionerne for hospitalerne i Hillerød, Frederikssund og Helsingør i én samlet direktion. Fusionen af de tre direktioner markerer et vigtigt skridt på vej mod udviklingen af endnu bedre og mere specialiseret patientbehandling og realiseringen af Nyt Hospital Nordsjælland, sådan som det er besluttet med Region Hovedstadens Hospitals- og Psykiatriplan 2020.

Det bliver hospitalsdirektør for Hillerød Hospital Suzanne Aaholm, der kommer til at stå i spidsen for den samlede direktion for hospitalerne i Region Hovedstadens Planlægningsområde Nord. Samtidig bliver der matrikelledelse i form af en vicedirektør på henholdsvis Frederikssund og Helsingør hospitaler.

Den nye samlede direktion får hovedsæde på Hillerød Hospital, som er akuthospital for alle borgerne i Nordsjælland. Mens de to vicedirektører, som har matrikelledelse, naturligvis også vil være i funktion på hospitalerne i Frederikssund og Helsingør.


Samling et stort skridt mod fremtidens hospital

Den ny samlede ledelse skal først og fremmest forene de tre hospitaler omkring det fælles ansvar for patientbehandlingen. Dernæst skal indholdet i Nyt Hospital Nordsjælland skabes med udgangspunkt i de mennesker – patienter, pårørende, medarbejdere, studerende og forskere – som sammen skal gøre fremtidens hospital meningsfuldt. Organisatorisk er sammenlægningen derfor et væsentligt skridt på vej mod Nordsjællands nye hospital.


Fra 2012 ser den samlede direktion for de tre hospitaler således ud:

Hospitalsdirektør Suzanne Aaholm

Vicedirektør Bente Ourø Rørth

Vicedirektør Bente Drachmann

Vicedirektør Gert Hagelskjær (matrikelledelse på Frederikssund Hospital)

Vicedirektør Anne Hertz Rose (matrikelledelse på Helsingør Hospital)

(Stillingen som vicedirektør med lægelig baggrund er i opslag og forventes besat marts 2012)

 

Webredaktør
Regionhovedstaden
Email:


Webredaktør
Regionhovedstaden
Email: