Videre til indhold. |


Tilbage til menuen

Nyheder

Fem bærende principper for planlægningen af det nye hospital

Principperne skal blandt andet være styrende for projektkonkurrencen om Nyt hospital Nordsjælland.
Mange input 
I løbet af det første halvår 2011 har personale, borgere, patienter, pårørende, regionsrådspolitikere, hospitalsdirektionerne samt eksperter fra ind- og udland bidraget med input til en formulering af fem bærende principper for Nyt Hospital Nordsjælland.


De fem bærende principper supplerer de helt specifikke krav, der også er til det nye hospital fra regionen og regeringen.

De fem bærende principper for Nyt Hospital Nordsjælland er:

  • Hospitalet der tilbyder den bedste behandling
  • Det effektive og professionelle hospital
  • Det sikre hospital
  • Det imødekommende Hospital
  • Hospitalet der samarbejder på tværs

Det nye hospital skal kunne meget
I løbet af processen med at udarbejde de bærende principper er flere interesser blevet kombineret. På den ene side ønsket om et hospital, der fungerer optimalt, sikkert og effektivt i forhold til omkostningerne. På den anden side ønsket om, at at imødekomme de mange mere menneskelige behov fra både patienter, pårørende og medarbejderes side.

Projektkonkurrence i 2012
Næste store milepæl i planlægningen bliver, når der i sommeren 2012 udskrives en projektkonkurrence om Nyt Hospital Nordsjælland. Her vil de bærende principper spille en afgørende rolle.

 

Webredaktør
Regionhovedstaden
Email: