Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Stor respekt for kulturelle forskelle

Reservelæge Haji Azizi, Diagnostisk radiologisk Afdeling, Herlev Hospital. Uddannet i Afghanistan.
Haji Azizi

Hvorfor har du valgt netop dette job og dette speciale?
Jeg har været interesseret i radiologi, siden jeg begyndte min uddannelse, og det er mit mål at blive radiolog i fremtiden. Derudover kan jeg godt lide at arbejde i teams. Radiologisk afdeling har et bredt samarbejde med andre afdelinger på hospitalet.

Hvad ville du fremhæve som positivt ved dit hospital og afdeling, hvis du skulle fortælle om det til en ny kollega?
For det første er der et godt arbejds- og uddannelsesmiljø, hvor man er tilknyttet et team i en bestemt periode. Her kan man både lære af og superviseres af en speciallæge. Der er gode muligheder for at arbejde selvstændigt og deltage i forskellige undersøgelser, der foregår på andre hospitaler.

For det andet er der et godt samarbejde mellem kollegerne og andre sundhedsgrupper. På radiologisk afdeling på Herlev Hospital er der stor respekt for og accept af andre kulturer, og ca. 40 - 50 % af de ansatte læger har en anden etnisk oprindelse end dansk.

Jeg oplever, at mine kolleger på afdelingen synes, at det er spændende at lære andre kulturer at kende. De siger fx: ”Vi har fået forståelse for forskellige kulturelle baggrunde på en arbejdsplads og kan viderebringe det gode budskab ved private fester om, at polske læger kan være lige så dygtige som danske læger”.





Bliv Vikar: