Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Arbejdspladser i Region H

Region Hovedstaden er den største af de fem danske regioner. Regionen betjener ca. 1,6 millioner borgere og har ca. 38.000 medarbejdere.
Danmarks største sundhedsvæsen
Region Hovedstaden har Danmarks største sundhedsvæsen. Sundhedsvæsenet under Region Hovedstaden omfatter 12 hospitaler samt Region Hovedstadens Apotek, Psykiatri og Handicap. Regionen er desuden ansvarlig for den regionale udvikling i Østdanmark.

Fire planlægningsområder
Regionen er inddelt i fire planlægningsområder (se kortet til højre), som hver har et områdehospital og et til to nærhospitaler.

Regionens virksomheder er præsenteret enkeltvis i en række artikler.

  • Amager Hospital

    Amager Hospital er et medicinsk nærhospital med døgnåben akutmodtagelse for borgerne på Amager. Hospitalet er specialister i folkesygdomme og uddannelsessted for mange faggrupper.

  • Bispebjerg Hospital

    Bispebjerg Hospital er områdehospital for borgerne på Frederiksberg og i København. Hospitalet varetager en række specialfunktioner for en endnu større befolkning og har akutmodtagelse.

  • Bornholms Hospital

    Bornholms Hospital er nærhospital for borgerne på Bornholm. På grund af øens placering har hospitalet særstatus. Bornholms Hospital varetager derfor de fleste hovedfunktioner og har en akutmodtagelse.

  • Frederiksberg Hospital

    Frederiksberg Hospital er nærhospital for borgere i Frederiksberg kommune og den københavnske bydel Vanløse. Hospitalets profil er elektiv kirurgi, medicinsk behandling samt rehabilitering.

  • Frederikssund Hospital

    Frederikssund Hospital er nærhospital for borgerne i fem kommuner i Nordsjælland. Hospitalet fokuserer på medicinske patienter, elektiv kirurgi samt rehabilitering.

  • Gentofte Hospital

    Gentofte Hospital er nærhospital for borgere i tre kommuner i hovedstadsområdet.

  • Glostrup Hospital

    Glostrup Hospital er specialhospital inden for bl.a. neurologi, rygbehandling, øjensygdomme og gigtbehandling. Glostrup Hospital fungerer desuden som nærhospital for borgerne på Københavns Vestegn. Glostrup Hospital prioriterer forskning højt og har egen forskerpark.

  • Helsingør Hospital

    Helsingør Hospital er nærhospital for Fredensborg, Helsingør og Hørsholm i Nordsjælland. Hospitalet fokuserer på medicinske patienter.

  • Herlev Hospital

    Herlev Hospital er områdehospital for borgere fra ni kommuner i hovedstadsområdet. Hospitalet varetager en række specialfunktioner for en endnu større befolkning og har akutmodtagelse.

  • Hillerød hospital

    Hillerød Hospital er områdehospital for 310.000 borgere i Nordsjælland.  Hospitalet varetager den fælles akutmodtagelse i området samt en række specialer.

  • Hvidovre Hospital

    Hvidovre Hospital er områdehospital for borgere i den sydlige del af Region Hovedstaden.

  • Rigshospitalet

    Rigshospitalet er specialhospital for regionens i alt 1,6 millioner borgere. Inden for udvalgte specialer er Rigshospitalet hele landets hospital.

  • Region Hovedstadens Apotek

    Region Hovedstadens Apotek er landets største hospitalsapotek.

  • Region Hovedstaden - Handicap

    Region Hovedstaden – Handicap omfatter 13 sociale tilbud til børn og voksne med handicap og udviklingsforstyrrelser.

  • Region Hovedstadens Psykiatri

    Den psykiatriske behandling er samlet i Region Hovedstadens Psykiatri.






Redaktør
Marie-Louise Valsted
Email VzNalTap@3pm.regionh.dk



Bliv Vikar: