Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Bispebjerg Hospital

Bispebjerg Hospital er områdehospital for borgerne på Frederiksberg og i København. Hospitalet varetager en række specialfunktioner for en endnu større befolkning og har akutmodtagelse.
Bispebjerg Hospital

Bispebjerg Hospital er områdehospital for 400.000 borgere på Frederiksberg og i størstedelen af Københavns Kommune. Samtidig varetager hospitalet en række specialfunktioner for en endnu større befolkning, bl.a. udredning af patienter med lungekræft. Hospitalet har flere end 3.000 medarbejdere.

Stærk arbejdsmedicinsk profil
Hospitalet samler en række specialer. Hospitalet har bl.a. en stærk arbejdsmedicinsk profil, idet regionens forebyggelse og udredning af patienter med arbejds- og miljøbetingede lidelser samles på Bispebjerg Hospital.

Bispebjerg Hospital huser desuden den landsdækkende giftinformation 'Giftlinjen' med rådgivning om behandling af ikke-medikamentelle forgiftninger.

Fælles akutmodtagelse
Hospitalet varetager den fælles akutmodtagelse for planlægningsområdet. Inden for kirurgi og ortopædkirurgi varetager hospitalet akutte og elektive funktioner.

Bispebjerg Hospital er en del af Københavns Universitetshospital.

Specialer og funktioner på Bispebjerg Hospital

  • Fælles akutmodtagelse

Kirurgiske specialer

  • Ortopædkirurgi
  • Kirurgi

Intern medicinske specialer

  • Kardiologi
  • Lungemedicin (inklusive udredning af patienter med lungekræft)
  • Gastroenterologi
  • Endokrinologi
  • Infektionsmedicin
  • Geriatri

Tværgående specialer

  • Anæstesiologi inkl. intensiv
  • Diagnostisk radiologi
  • Klinisk biokemi
  • Klinisk fysiologi og nuklearmedicin
  • Klinisk immunologi
  • Patologisk anatomi og cytologi

Øvrige specialer

  • Neurologi
  • Demensteam
  • Palliativ behandling
  • Dermatologi og venerologi
  • Arbejdsmedicin inkl. Giftinformationen
  • Klinisk farmakologi







Bliv Vikar: