Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

CV punkt for punkt

Kort guide til udarbejdelse af CV - brug evt. CV skabelon.

Personlige data
I første afsnit skriver du dit navn, kontaktoplysninger, alder og evt. civilstatus.

Uddannelse
Indsæt årstal, uddannelsens navn og uddannelsessted (fx 1999, fysioterapeut, Ergo- og Fysioterapeutskolen, Næstved). Det kan være en god idé kort at forklare lidt om din uddannelse, især hvis den er af nyere dato. Er du nyuddannet er det også oplagt, at fremhæve særlige interesser og den røde tråd i dit studieforløb.

Job
Angiv årstal for ansættelsen samt jobtitel og arbejdssted (fx 2003-2007, sygeplejerske, Hjerteafdelingen, Hvidovre Hospital).
Uddyb kort og gerne med stikord ansvarsområder, arbejdsopgaver, kompetencer og evt. resultater opnået i dine ansættelser, som er relevante for det aktuelle job.

Andre kompetencer
Afsnittet omfatter bl.a. it- og sprog kompetencer mm.

  • It
    Nævn programmer og dit brugerniveau – medtag kun dem der er relevante for jobbet. Tænk på, hvad arbejdspladsen har behov for at vide.
  • Sprogkundskaber
    Fortæl hvilke sprog du taler og skriver, samt på hvilket niveau – igen kun hvis det er relevant for jobbet.
  • Andre kompetencer
    Under dette punkt kan du også vælge, fx at skrive kurser el. andet på.

Fritid og frivilligt arbejde
Ikke alle mener, at dette punkt hører hjemme i et CV. Overvej derfor nøje, hvad der kan være interessant at fortælle i forhold til jobbet. Udøvelse af holdsport kan signalere, at du har gode samarbejdsevner, loyalitet og holdånd. Har du været elitesportsudøver kan det være en måde at illustrere, at du er ambitiøs, resultatorienteret og målrettet. Er du vild med slægtsforskning siger det noget om, at du er metodisk og vedholdende. Frivilligt arbejde kan både fortælle om dit organisatoriske talent, overskud og empati for andre.

Redaktør
Kasturi Mia Mårtensson
Email Dig.UOq@6MOXE5C.dk




Redaktør
Regionhovedstaden
Email



Bliv Vikar: