Gentofte Hospitals nye forskningsleder Tove Lindhardt har undersøgt forholdet mellem personalet på akutafdelinger og pårørende til ældre patienter.
Mange ældre patienter kunne formentlig få et bedre indlæggelsesforløb, hvis deres pårørende blev inddraget mere i beslutningerne. Ældre patienter er ofte tilbøjelige til at underrapportere symptomer og problemer, og svækkede ældre som indlægges på et hospital har ofte fået hjælp af pårørende til at klare dagliglivets aktiviteter. Disse pårørende har derfor viden om den ældres sygdom og funktionsproblemer, som kan være værdifuld for tilrettelæggelsen af pleje og behandling. Hvorvidt de pårørende bliver inddraget, og om det har nogen betydning, er ikke undersøgt hverken nationalt eller internationalt. Det overordnede formål med Tove Lindhardts forskning var derfor at undersøge samspillet mellem pårørende til svækkede ældre patienter og plejepersonalet på akutte hospitalsafdelinger. Undersøgelsen består af fire studier:
De fire studier: