Fru konsulinde Birthe Meyer klippede snoren.
Den 21. juni klippede fru konsulinde Birthe Meyer, The John og Birthe Meyer Foundation, snoren til den nye forsknings-CT skanner på Rigshospitalet. Skanneren skal bruges til hjerteforskning. The John and Birthe Meyer Foundation uddeler hvert år omkring 60 millioner kroner til almennyttige formål med særlig vægt på støtte til forskning inden for sygdomsbekæmpelse. Fonden blev stiftet i 1987 og er bygget på den formue, som John Meyer i sin tid skabte sig på køb og salg af virksomheder. Efter hans død har hustruen Birthe Meyer stået i spidsen for fonden.