Overenskomstforhandlingerne mellem Falck A/S og 3F brød sammen i går eftermiddags og den varslede konflikt træder i kraft på tirsdag d. 29. maj 2007.
Konflikten er landsdækkende og vil i Region Hovedstaden omfatte ambulancekørsel og liggende patientbefordring.Der er mellem parterne indgået aftale om et nødberedskab, således at kørsel af patienter med livstruende og akut behandlingskrævende sygdomme opretholdes.
Københavns, Frederiksbergs og Gentofte Brandvæsener er ikke omfattet af konflikten, men de påtager sig ikke kørsler, der ellers skulle udføres af Falck.