26-10-2007

Fokus på sundhedsforskning

Torsdag den 25.oktober afholdt regionen en konference om sundhedsforskning. Ledende forskere stillede skarpt på emnet.

Vibeke Storm Rasmussen, regionrådsformand, indledte aftenen med en kort velkomst, hvor hun bl.a. understregede, at den kliniske forskning i Region Hovedstaden har stor politisk bevågenhed i regionsrådet.

Koncerndirektør og formand for Det Strategiske Forskningsråd, Jens Christian Sørensen, præsenterede kort den nye sundhedsforskningspolitik for Region Hovedstaden, som bl.a. betyder, at den kliniske forskning fremover skal have den højeste prioritet.

Eftermiddagens ordfører var Rigshospitalets lægelige direktør, Jannik Hilsted.

Københavns Universitets prodekan, Birgitte Nauntofte, slog blandt meget andet fast, at morgendagens forskning skal være konkurrencedygtig – og at de unge læger fremover skal opfordres til at starte tidligere end i dag med deres ph.d.-arbejde for ikke at komme i karambolage med den nye fire-års-regel for yngre læger.

Eftermiddagen bød også på korte introduktioner til en række konkrete forskningsprojekter. Professor Lis Adamsen fortalte fx om, hvordan et MVU-projekt har påvist, at en kropsligt orienteret indsats kan styrke kræftpatienter under kemobehandling og mindske bivirkningerne fra behandlingen: Hele 68 pct. af patienterne oplevede øget formåen og velbefindende.

Birte Glenthøj er professor i psykiatri ved Glostrup Hospital, og hun fremlagde de foreløbige resultater i den neuropsykiatriske skizofreniforskning, hvor hun bl.a. slog fast, at forskning i dette område er overmåde vigtigt, fordi de kendte behandlingsmetoder er utilstrækkelige, da sygdommen er invaliderende for patienten, dyr for samfundet – og særdeles farlig med en mortalitet, der overgår HIV-smittedes.

Julia Johansen er læge – og dedikeret forsker. Det fremgik meget tydeligt af hendes oplæg, hvor hun bl.a. kunne fortælle, at hun aldrig har taget en speciallægeuddannelse, fordi der ikke har været tid ved siden af hendes 16 år lange forskningsprojekt i biomarkører.

Rigshospitalets professor Bente Klarlund Pedersen kunne i sit oplæg slå fast, at WHO mener, at 70 pct. af alle sygdomme i 2020 vil være livsstilsbetingede. Der er derfor god mening i at forske i problemer afledt af vores kost-, ryge- og alkoholvaner og manglende motion. Med en kombination af en række projekter – både klinisk og basal forskning på både mennesker og dyr – kunne hun påvise, hvorfor fysisk aktivitet kan være både forebyggende – og helbredende.

Professor Finn Cilius Nielsen, Rigshospitalet, brugte sin taletid til en mere generel introduktion til molekylærbiologi – og dets anvendelsesmuligheder i det kliniske arbejde.

Lægemiddelindustriforeningens administrerende direktør Ida Sofie Jensen, erklærede sig tilfreds med Region Hovedstadens ambitiøse sats på sundhedsforskning. Og hun efterlyste en lignende politik i de øvrige regioner herhjemme – og ikke mindst en national strategi for den patientnære forskning. For Danmark taber i øjeblikket terræn i forhold til udlandet, når det gælder den kliniske forskning, advarede hun.

Læge, ph.d. Filip Krag Knop var inviteret til at fortælle om de yngre forskeres syn på et godt forskningsmiljø. Og han kunne bl.a. slå fast, at det er væsentligt med et stærkt netværk af ildsjæle og gode klinikere. Vigtigt med en generøs og forskningsorienteret lokal ledelse. Essentielt, at der kan samarbejdes på tværs af institutioner – og at der er penge til projektet. Men vigtigst af alt er tiden! For forskningen skal udføres ved siden af det kliniske arbejde – og det giver arbejdsuger på langt, langt ud over de sædvanlige 37 timer.

Professor Väänänen fra Turku Universitet i Finland gav en præsentation af dels den kliniske forsknings vilkår i Finland og dels et mere overordnet skandinavisk perspektiv. Den finske professor fortalte bl.a., at finnerne i vid udstrækning orienterer sig mod Danmark, som de ser som en slags storebror med stærke forskningstraditioner.

Regionsdirektør Helle Ulrichsen samlede dagens mange indtryk og slog bl.a. fast, at der i Region Hovedstaden er både bredde og dybde og et stort forskningspotentiale, som giver grund til at være fagligt ambitiøs på forskningens vegne.