Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S) kommenterer på Venstres forslag til en reform af sygehusvæsenet:
- Venstres forslag til en reform af sygehusvæsenet er jo sådan set meget godt, men der er ikke meget nyt i det. I Region Hovedstaden har vi allerede fuld gang i en hospitalsplan til 14 mia. kr.
- Med Hospitalsplanen fremtidssikrer vi vores fire områdehospitaler – Hvidovre, Bispebjerg, Herlev og Hillerød - hvor vi samler specialerne og skaber bedre rammer for akutmodtagelsen.
- Vi skal sikre behandling af høj kvalitet til alle borgere i regionen, og derfor bygger vi nyt i tilknytning til disse hospitaler og bygger om på eksisterende bygninger.
- Vi er altså godt i gang med at skabe rammerne for fremtidens hospitalsvæsen, hvor alle specialister med nyt moderne apparatur akut kan tage imod borgerne døgnet rundt. Samtidig skal Rigshospitalet kunne tage imod alvorligt tilskadekomne fra hele landet – og her udvider vi med en helt ny nordfløj.