Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen
20-12-2007

Københavnere bruger flest sundhedsydelser

Det viser en ny opgørelse over danskernes forbrug af ydelser i sundhedsvæsenet.

Opgørelsen er beskrevet i et nyhedsbrev fra Sundhedssyrelsen. Her står der:

Opgørelsen viser, at der er store forskelle på sundhedsforbruget i Danmark. En indlagt patient fra Region Hovedstaden er langt mere i berøring med sundhedsvæsenet end en indlagt patient fra for eksempel Region Nordjylland. Indlagte patienter fra Region Hovedstaden har 67 procent flere skadestuebesøg og 65 procent flere besøg hos speciallæge end indlagte har i Region Nordjylland.

90 procent er årlige brugere
Opgørelsen sætter skarpt på forbruget af fem store ydelser i sundhedsvæsenet; indlæggelser, ambulante besøg, skadestuebesøg, speciallæge og almen læge. Indlæggelser er den dyreste og almen læge den billigste sundhedsydelse. Omkring 90 procent af befolkningen bruger årligt sundhedsvæsenet i Danmark. Analysen viser, at indbyggerne i den østlige del af landet bruger flere af de ressourcemæssigt tunge ydelser end indbyggerne på Fyn og i Jylland.

Kan have betydning for service og kvalitet
Resultaterne kan i regioner og kommuner bruges som grundlag for drøftelser og udredninger om ændring i kapacitet og organisation. Analysen lægger op til at se på arbejdsdeling og samarbejde mellem sygehusene, praktiserende læger og kommunerne. Forskellene i forbrugsmønsteret kan have betydning for service og kvalitet, og har under alle omstændigheder betydning for økonomien.


Redaktør
Christian Hult
Email yasQ@39NgnYB.dk