Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
Abonnér
Selvbetjening
Sitemap
Om Region H
Presse & Nyt
Job
Kontakt
Søgning
Sundhed
Forskning
Handicap
Social
Erhverv
Uddannelse
Trafik
Miljø
Politik
Hospitaler m.m.
Amager Hospital
Bispebjerg Hospital
Bornholms Hospital
Frederiksberg Hospital
Frederikssund Hospital
Gentofte Hospital
Glostrup Hospital
Den Sociale Virksomhed
Helsingør Hospital
Herlev Hospital
Hillerød Hospital
Hvidovre Hospital
Psykiatrien
Rigshospitalet
Region H's apotek
Tilbage til menuen
Pressekontakter
Pressemeddelelser
Pressefotos
Nyheder
Abonnér på nyheder
RSS-feed fra regionh.dk
2011-arkiv
2010-arkiv
2009-arkiv
2008-arkiv
2007-arkiv
2006-arkiv
Temaer
Medarbejderavisen Hovedsagen
Region Hovedstaden i pressen
Kalender over Region Hovedstadens arrangementer
Topmenu
>
...
>
2007-arkiv
>
Arkiv
07-12-2007
Ny effektiv strålebehandling med langt færre bivirkninger
Region Hovedstaden støtter et dansk center for partikelterapi på Rigshospitalet.
Protoner og lette ioner anvendes i stigende omfang til at strålebehandle kræftpatienter med i USA, Asien og Europa. Behandlingen er for mange patienter mere effektiv og har færre bivirkninger end den strålebehandling, der tilbydes patienterne i Danmark i dag.
Region Hovedstaden har opbakning fra faglige kredse i hele landet til et dansk center for partikelterapi på Rigshospitalet.
Ny effektiv metode
Ved strålebehandling af kræftpatienter er det hensigten at bestråle kræftsvulsten mest muligt og det omkringliggende raske væv mindst muligt, for at undgå bivirkninger i form af f.eks. organskader og senere kræfttilfælde. Derfor er der i de senere år udviklet en række effektive metoder såsom åndedrætstilpasset stråleterapi, som mindsker bestrålingen af organer tæt på kræftsvulsten.
Nu er er der imidlertid også hjælp at hente ved at bestråle med protoner og lette ioner frem for røntgen og elektroner, som anvendes ved konventionel strålebehandling.
Partikelterapi
Den nye avancerede og højteknologiske stråleterapi med protoner og lette ioner – også kaldet partikelterapi - dræber effektivt kræftcellerne og skåner det omkringliggende raske væv. Da Danmark ikke kan tilbyde denne behandlingsform, sendes omkring 20-30 kræftpatienter om året – primært børn – til USA og Sverige. Men behovet er langt større.
- Partikelterapi har åbenlyse fordele for patienterne, og det vil være fornuftigt at etablere et center for partikelterapi på Rigshospitalet. Man undgår at sende en række danske patienter til kræftbehandling i udlandet med alle de gener og komplikationer, som det medfører især for familier med kræftramte børn, siger formanden for Region Hovedstaden, Vibeke Storm Rasmussen og fortsætter:
- Samtidig vil vi kunne tilbyde tusindvis af andre kræftpatienter en langt mere effektiv behandling med få bivirkninger på linje med vores nabolande.
Halvt så mange stråler til raskt væv
Med partikelterapi bestråles kræftsvulster med millimeters præcision med højenergetiske protoner eller lette ioner. Ioner og protoner afsætter kun meget lidt energi i det raske væv – de tilnærmelsesvist ”stopper” i tumoren og skåner derved i højere grad det raske væv.
En række studier har vist, at protonbehandling generelt leverer halvt så mange stråler til raskt væv som den mest moderne form for stråleterapi i Danmark i dag – f.eks. åndedrætstilpasset stråleterapi. Man kan således give en større dosis stråler og dermed opnå en større biologisk effekt i en veldefineret dybde med langt færre bivirkninger til følge.
Gennemprøvet metode
Erfaringen med protonbehandling er betydelig. En oversigt fra 2005 viser, at næsten 43.000 patienter over hele verden er behandlet med denne type stråling. Det er konkluderet, at protonterapi kan anvendes sikkert til patientbehandling som et rutine behandlingstilbud i de centre, som har den fornødne teknologi.
Svend Aage Engelholm, klinikchef på Radioterapiklinikken på Rigshospitalet forklarer:
- Partikelterapi bør anvendes til stort set alle børn med kræft, der skal have stråleterapi, da de især bliver ramt af alvorlige senfølger. F.eks. er risikoen for sekundær cancer hos børn med kræfttumorer i centralnervesystemet 20-30 procent. Ved anvendelse af partikelterapi reduceres risikoen til fire procent. Næsten alle kræftpatienter, der i dag behandles med den såkaldte intensitetsmodulerede radioterapi, vil have gavn af den nye avancerede form for stråleterapi.
Kræver anlæg til én mia. kroner
Svend Aage Engelholm er også formand for et nationalt dansk initiativ med det formål at etablere et partikelterapianlæg til kræftbehandling i Danmark.
Gruppen bag det danske initiativ anbefaler, at der placeres et partikelanlæg på Rigshospitalet, hvor man råder over alle moderne former for behandling og billeddiagnostik.
De nuværende acceleratorer i Danmark kan ikke anvendes til partikelterapi – det kræver nogle nye særligt store og dyre acceleratorer. Et anlæg, som kan behandle 3000 patienter årligt, vil koste ca. 130 mio. euro svarende til knapt én milliard kroner.
Den lægelige direktør på Rigshospitalet Jannik Hilsted siger:
- Etablering af et partikelterapianlæg på Rigshospitalet er en stor satsning, som først og fremmest indebærer betydelige kliniske gevinster, men også nye forskningsmuligheder, som involverer både lægevidenskab, teoretisk fysik og andre discipliner i et samarbejde på tværs af forsknings-institutioner.
Redaktør
Helle Fritze
Email
yisKT.76Wsox@1kIFGGg.dk
Redaktør
Helle Fritze
Email
yisKT.76Wsox@1kIFGGg.dk