Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Pressemeddelelse: Nye underudvalg i Region Hovedstaden

Politikerne i Regionsrådet har fordelt rollerne i de fire underudvalg

Hvor mange lægebiler skal der være i Region Hovedstaden? Skal der også være en lægehelikopter? Hvordan skal hele ambulanceindsatsten og det akutte beredskab i regionen organiseres? Det bliver hovedopgaven for regionsrådets underudvalg for hospitalsstruktur at vurdere i 2007. Det fremgår af det kommissorium som underudvalget for hospitalsstruktur fik ved regionsrådets møde d. 6. februar.

Ifølge den nye regionslov har regionerne ikke faste politiske udvalg, der tager sig af de daglige driftopgaver. Regionsrådet kan nedsætte nogle politiske udvalg for et år af gangen, som har til opgave at lave et forberedende arbejde indenfor konkrete områder. Til næste år kan nye udvalg så få nye opgaver.

På regionsrådets møde d. 6. februar blev der ud over underudvalget for hospitalsstruktur nedsat tre andre udvalg for 2007. Underudvalget for Sundhed skal se på hvilke forebyggelsestiltag, der har en dokumenteret effekt på den kronisk syge patient, ligesom udvalget skal se på hvordan forskningen indenfor forebyggelsesområdet kan fremmes.

Underudvalget for social og psykiatri skal analysere ligheder og forskelle i de enkelte kommuners behov for psykiatrisk indsats og sammenligne disse med de eksisterende forskelle.

Og endelig skal underudvalget for regional udvikling hjælpe regionsrådet med at udforme en ny regional udviklingsplan.

Venstrepolitikeren Knud Andersen er formand for "Hospitalsstruktur". Mads Lebech fra de Konservative er formand for "Regional Udvikling". Den radikale Vibeke Rosdahl er formand for "Sundhed". Og endelig er Pernille Jensen fra Enhedslisten formand for "Social og psykiatri". Sådan ser fordelingen af formandsposterne ud i de fire underudvalg, hvis arbejde skal danne grundlaget for større, strategiske, politiske beslutninger i regionsrådet i Region Hovedstaden det kommende år.

- Den nye måde at have udvalg på er en helt anderledes og spændende udfordring siger Vibeke Storm Rasmussen (S), formand for Region Hovedstaden. – Politikerne i underudvalgene skal nu fokusere på udvikling, afdækning af problemstillinger og forberedelse af løsninger, der peger fremad. De skal beskæftige sig mere med politik og mindre med drift og kontrol.

I regionen vil det fremover primært være regionsrådets forretningsudvalg, der tager sig af de driftsopgaver, politikerne skal ind over.

Yderligere information:

Vibeke Storm Rasmussen (S), formand for Region Hovedstaden, tlf. 43642521

Knud Andersen (V), formand for underudvalget for Hospitalsstruktur, tlf. 40158536

Mads Lebech (C ), formand for underuddvalget for Regional Udvikling, tlf. 38212030

Vibeke Rosdahl (B), formand for underudvalget for Sundhed, tlf. 21464042

Pernille Jensen (Ø), formand for underudvalget for Social og Psykiatri, tlf. 27268599

Redaktør
Regionhovedstaden
Email


Redaktør
Regionhovedstaden
Email