Direktørstillingerne på Helsingør og Frederikssund hospitaler er nu besat.
Torben Ø. Pedersen kommer fra en stilling som partner i Muusmann Research & Consulting, hvor han har arbejdet med projekter inden for sundhedsområdet. Inden da var han sygehusdirektør på Amtssygehuset i Glostrup og viceamtssygehusdirektør og vicedirektør i i Københavns Amt.
Torben Ø. Pedersen har således mange års ledelseserfaring fra sygehusområdet. Han har ledet og arbejdet med omstillings- og forandringsprocesser på sygehuse – blandt andet fusionsprocesser og ledelsesomlægninger.
Erfaring med byggeprojekterTorben Ø. Pedersen har også erfaring med planlægning og styring af flere omfattende bygge- og renoveringsprojekter, herunder først og fremmest renoveringen af Amtssygehuset i Glostrup.Torben Ø. Pedersen er 54 år, uddannet cand.scient. i geografi og samfundsplanlægning og har desuden en mastergrad i forandringsledelse fra University of York.HospitalsplanSom hospitalsdirektør for Helsingør Hospital bliver Torben Ø. Pedersen også ansvarlig for at skabe de fysiske rammer for alle de funktioner, som skal flyttes fra Hørsholm til Helsingør.
Set i lyset af dette får Torben Ø. Pedersen en central plads i de fusionsgrupper, der etableres i forhold til flytningen af funktioner fra Hørsholm til Helsingør.
Nogle af funktionerne i Hørsholm skal i løbet af det kommende år fusionere med funktioner i Helsingør - mens andre skal være udefunktioner under Hillerød Hospital. De ansatte vil fortsat referere til den nuværende ledelse på Hørsholm Hospital, som fortsætter, indtil alle funktioner er fusioneret og flyttet fra Hørsholm. Den lokale ledelse i Hørsholm refererer til direktionen på Hillerød Hospital.
Jens Ole Jarden – ny hospitalsdirektør på Frederikssund Hospital og Esbønderup SygehusJens Ole Jarden kommer fra en stilling som klinikchef på Amager Hospitals Klinik for Rehabilitering – en klinik, hvor undersøgelse, behandling og rehabilitering af patienter inden for tre medicinske specialer: reumatologi, geriatri og neurologi er samlet. Inden da har han været på en rækkeneurologiske afdelinger i regionen – blandt andet i Hillerød.
Jens Ole Jarden har et bredt spektrer af ledelseserfaringer med sig, - herunder erfaringer med implementering af akkrediteringsprocesser og gennemførelse af store fusionsprocesser i H:S.
Jens Ole Jarden er speciallæge i neurologi, og han har været fuldtidsforsker på Harvard University og Rigshospitalet.Jens Ole Jarden er 52 år og cand.med. fra Københavns Universitet, hvorfra han også har en medicinsk doktorgrad. Jens Ole Jarden har tillige en mastergrad i offentlig ledelse fra Handelshøjskolen i København.
Jens Ole Jarden tiltræder stillingen 1. januar 2008.