Det sker mandag den 19. marts i forbindelse med et borgermøde om forslagene til hospitals- og psykiatriplanerne.
De regionsrådsmedlemmer, som har mulighed for det, vil også være til stede.
- Bornholms Hospital hører rent organisatorisk under Rigshospitalet i oplægget til den ny hospitalsplan. Og selvom planen ikke lægger op til de helt store forandringer for behandlingstilbuddene på Bornholms Hospital, har vi på grund af øens geografiske placering og bornholmernes ønske, besluttet at holde et særskilt borgermøde på Bornholm, siger Vibeke Storm Rasmussen (S).
- Jeg mener, at udspillene til både hospitalsplan og psykiatriplan er to gode udspil. Men samtidig vil jeg godt slå fast, at sidste punktum i planerne ikke er ikke sat endnu, siger Vibeke Storm Rasmussen. - Planerne er i høring, og det betyder, at vi lytter til alle gode argumenter, der måtte komme frem. Derfor skal alle med noget på hjerte benytte sig af borgermødet til at komme med kommentarer og stille spørgsmål..
Her finder mødet på Bornholm sted:
Mandag den 19. marts Bornholms Hospital i "Mødesalen" kl. 16.00 - 18.00
Har man ikke mulighed for at deltage i borgerhøringen, kan man i stedet debattere planerne her på hjemmesiden, hvor man også kan læse meget mere om planernes indhold.
Fakta om hospitalsplanen – og Bornholms Hospital
Fakta om psykiatriplanen - og Bornholm
Yderligere informationer:
Pressevagten Mobil: 70209588
Nyheds- strategichef Marianne Uldall Jepsen Mobil: 26730495