Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen
28-11-2008

En million kulturkroner til World Outgames

Pressemeddelelse: Regionsrådet støtter den internationale idræts- og kulturbegivenhed World Outgames.
Støtten fra regionen varmer vores hjerter, udtaler Uffe Elbæk, direktør for World Outgames 2009
Én million kroner til World Outgames 2009
Regionsrådet i Region Hovedstaden har besluttet at yde 1 mio. kr. i støtte til afholdelsen af World Outgames i København næste sommer – en begivenhed, som forventes at tiltrække 8.000 homoseksuelle og 10.000 specifikke turister fra hele verden.

Hovedstadsregionen hylder tolerance, kulturel mangfoldighed og personlig frihed
- Vi er stolte over at kunne være med til at støtte World Outgames 2009. Store internationale kulturbegivenheder er med til at skabe livskvalitet for os som borgere. World Outgames er synonymt med tolerance, kulturel mangfoldighed og personlig frihed – værdier som er væsentlige for hovedstadsregionen. Det er en regional begivenhed, som vil sprede sig ud i række kommuner – til glæde for regionens borgere og kulturliv, siger regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen om bevillingen.

Bevillingen skaber glæde
Bevillingen har skabt glæde i World Outgames-sekretariatet – ikke mindst fordi regionen dermed viser sin uforbeholdne støtte:

En væsentlig begivenhed for hele regionen
-Der er tale om et markant beløb, og med bevillingen sender regionsrådet et stærkt signal om, at de dels bakker op om værdierne i World Outgames, og at de betragter begivenheden som væsentlig ikke bare for København, men for hele hovedstadsregionen. Det har virkelig varmet vores hjerter, siger Uffe Elbæk, direktør i World Outgames 2009.

Arrangementer i København, Hvidovre, Ballerup, Tårnby, Bagsværd og Frederiksberg
Københavns Kommune har bevilliget 25 mio. kr. til afholdelsen af World Outgames, og Frederiksberg Kommune har suppleret med ½ mio. kr. Desuden foregår en række af idrætskonkurrencerne i bl.a. Hvidovre, Ballerup, Tårnby og på Bagsværd Sø i Gladsaxe.

Yderligere information
  • Direktør for World Outgames Uffe Elbæk, tlf. 25 54 03 94
  • Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S),
    tlf. 4364 2521
  • Region Hovedstadens pressevagt, tlf. 7020 9588