Region Hovedstaden må sadle om i effektivitetens navn, fordi regeringens pengegave til kræftbehandling blev en del mindre end forventet.
Af: Line FrederiksenAt der mangler hænder på vores hospitaler er næppe en nyhed. Men at der også mangler millioner af kroner i Region Hovedstadens pengekasse til at overholde tidsrammerne for kræftpakkerne – det er netop blevet til en ubehagelig nyhed for regionens fagfolk. De fik nemlig aldrig den pengegave fra regeringen, de med rette havde håbet på.
Regeringen ville tage sig af økonomien”Jeg føler mig snydt”, siger Henrik Harling, ledende overlæge på Bispebjerg Hospitals Kirurgisk afdeling K. Han er med i arbejdsgruppen for kræft i tyk- og endetarm, som skulle stå for en lægefaglig vurdering til pakkeløsningerne – uden at tænke på pengene. Den side af sagen ville regeringen nemlig tage sig af, lød meldingen, hvilket fik regionsrådet til i maj måned at give grønt lys for en udvidelse af driftsrammen med 250 millioner til kapacitetsudvidelser til den akutte kræftbehandling.
Langt færre penge end ventet”Regionen har skønnet, at det var det, der skulle til for at opprioritere og sikre den nødvendige kapacitet, uanset hvor mange patienter, der blev henvist på mistanke om kræft”, siger koncerndirektør i Region Hovedstaden, Svend Hartling. Alligevel sidder Henrik Harling i dag med tre stillinger, han ikke kan betale for.
Tre stillinger uden dækningI overensstemmelse med sin vurdering ansatte han nemlig det nødvendige faglige personale i skikkelse af de tre nye stillinger. Men efter økonomiforhandlingerne med regeringen blev der kun bevilliget 55 millioner kroner. Derfor måtte regionsrådet anmode hospitalsdirektionerne om ikke at disponere over de først givne tilskud til kræftbehandlingen. Henrik Harling havde altså pludselig ikke længere råd til de tre nye stillinger.
Midler til at sikre servicegarantienDe mange penge skulle også have været brugt til flere ledige senge, længere åbningstider i ambulatorierne og overarbejdsbetaling til personalet på hospitalerne. Alt sammen initiativer, som skal få kræftafdelingerne til at leve op til servicegarantien om behandling inden for 48 timer – uanset om der kommer 5 eller 20 patienter ind ad døren på et døgn.
Overkapacitet eller perioder med ventetid”Akutte patienter kommer jo altid i klumper, derfor vil der være nogle perioder med længere ventetid”, siger Svend Hartling og afviser, at man som Henrik Harling kan køre med overkapacitet af tre stillinger for at være helt sikker på, at ingen kommer til at vente ud over tidsrammen. ”Alle patienter skal behandles inden for en tid, der er fagligt forsvarligt, og personale og udstyr skal bruges effektivt og fornuftigt i de rammer man måtte have uden at køre med overkapacitet”, siger han.
Omprioriteres igenTilbage sidder Henrik Harling, som nu må omprioritere endnu en gang. ”Det er useriøst fra regeringens side. De har købt sig til et godt image i befolkning ved at afgive løfter og så skjuler de resultatet i teknikken. Det er værre at give noget, og så tage det igen end slet ikke at give noget”, siger en forsmået Henrik Harling. Flere af regions hospitaler har derfor måttet tænke kreativt og trække ekstra hårdt på deres personale for at effektivisere sig frem til så ofte som muligt at overholde servicemålene. På Hillerød Hospital har man taget de første skridt. Artiklen er fra medarbejderavisen Hovedsagen. Læs mere her Download Hovedsagen her
Samtidig kommer færre på et uønsket gymnasium
Kom til Health & Rehab-messe og oplev fremtidens psykiatri.
Svend Hartling er ansat som ny koncerndirektør i Region Hovedstaden