Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen
09-12-2008

Hovedstadens kollektive trafik skal forbedres her og nu

Pressemeddelese: Regeringen anerkender i sin investeringsplan behovet for markante trafikinvesteringer i hovedstadsområdet, men regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen efterlyser forbedringer af den kollektive trafik her og nu.
Foto af letbane- og bustransport En letbane skaber kollektiv trafik med høj kvalitet. Det mener regionsrådsformand, Vibeke Storm Rasmussen (S).

Regeringen anerkender hovedstadsregionen som særligt trængende
Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen anerkender, at regeringen i sin investeringsplan ”Bæredygtig Transport - Bedre Infrastruktur” fokuserer på hovedstadsregionens særligt alvorlige trængselsproblemer. Eksempelvis har flere vejprojekter, så som en videreførelse af Frederikssundsmotorvejen samt en tværvej mellem Høje Taastrup og Ballerup, fundet vej til investeringsplanen, men ifølge regionsrådsformanden har planen alvorlige mangler, når det kommer til konkrete investeringer i den kollektive trafik:

En grøn profil uden konkrete investeringer i den kollektive trafik
- Regeringens snakker om en grøn profil, men investeringsplanen er fyldt med analyser frem for konkrete investeringer i hovedstadsregionens kollektive trafik. Kapaciteten på S-togsnettet skal øges nu og her. Parker og rejs-anlæg kan være gode tiltag, men de gør kun en forskel, hvis borgerne oplever et bedre kollektivt trafiktilbud, siger Vibeke Storm Rasmussen.

Vil ikke spises af med busser i Ring 3
Hun ser letbanen i Ring 3 som et godt eksempel på investeringsplanens mangler:

- Borgerne efterspørger kollektiv trafik med høj kvalitet og med mange afgange. Det skaber en letbane og samtidig vil regeringens alternative forslag om busser ikke muliggøre den byudvikling langs Ring 3, som kommunerne ønsker, på samme vis som en letbane. Derfor må vi holde fast i, at et letbane er den bedste løsning. Man kan ikke spise os af med et par busser, fastslår Vibeke Storm Rasmussen.

Lettilgængelig kollektiv trafik med internationale forbindelser
Region Hovedstaden har tidligere fremhævet behovet for en markant satsning på kollektiv trafik. Det skete både i et fælles indspil til infrastrukturkommissionen sammen med regionens 28 kommuner og i den regionale udviklingsplan for hovedstadsregionen. Dertil kommer Øresundskomiteens forslag til fremtidige infrastrukturinvesteringer i Øresundsregionen, som blev sendt til både den danske og svenske stat.

Alle tre dokumenter påpeger behovet for investeringer i mere skinnebåren trafik og en lettere overgang fra bil til kollektiv trafik.

Yderligere information:

  • Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S), tlf. 4364 2521
  • Pressevagten, tlf. 7020 9588