Pressemeddelelse: Ny begivenhedsstrategi skal skabe 1000 nye stillinger, milliard-omsætning og tre årlige begivenheder i hovedstadsregionen med international gennemslagskraft.
MTV, IOC og FN ved det allerede – København er et godt sted at placere prisuddelinger, kongresser og topmøder. En ny begivenhedsstrategi udarbejdet af Vækstforum Hovedstaden i samarbejde med regionens kommuner og Wonderful Copenhagen skal tiltrække endnu flere verdensbegivenheder og samtidig udbrede begivenhederne til hele regionen.
Begivenheder skal være relevante for regionenSelvom København har skabt sig et navn internationalt, er konkurrencen i den såkaldte oplevelses- eller begivenhedsøkonomi hård. Det øger behovet for at arbejde strategisk:
- Begivenheder skal ikke bare afholdes for begivenhedens skyld. Begivenheder skal evalueres kritisk for deres evne til blandt andet at skabe lokal forankring, vækst og international gennemslagskraft og tage udgangspunkt i udbyderens kompetencer. For hovedstadsregionen betyder det, at begivenheder bør tage deres udgangspunkt i værdisættet kreativitet, mangfoldighed og miljøbevidsthed, forklarer Martin Bender, underdirektør i Wonderful Copenhagen, som deltog i udarbejdelsen af strategien.
Ambitiøs målsætning for beskæftigelse og vækstLedestjernen for strategiarbejdet er visionen om at gøre hovedstadsregionen til én af Europas førende regioner, hvad angår evnen til at tiltrække, udvikle og organisere internationale sports- viden- og kulturbegivenheder. Og målsætningen for strategien er derfor ambitiøs; inden 2012 skal hovedstadsregionen have tre årlige spydspidsbegivenheder med international gennemslagskraft, beskæftigelsestallet inden for begivenhedsøkonomien skal fordobles fra 1000 til 2000 og omsætningen skal øges med 250 millioner kroner til 1 milliard.
Begivenheder skaber vækst og samlingBegivenhedsstrategien er et led i realiseringen af Vækstforum Hovedstadens erhvervsstrategi, og Vækstforums formand Jørgen Christensen er ikke i tvivl om betydningen af at arbejde strategisk med internationale sports- viden og kulturbegivenheder i regionen:
- Store begivenheder er en af tidens store vækst- og jobskabere i oplevelsesøkonomien, men de kan samtidig blive samlingspunkter for en regional identitet. Ved at gå systematisk efter begivenheder, der tager afsæt i regionens kompetencer, skaber vi en mere varig effekt på regionens sports-, viden- og kulturliv og giver regionens professionelle begivenhedserhverv et løft, siger Jørgen Christensen.
14 initiativer i gang inden 2012Alt i alt udpeger strategien 14 initiativer eller begivenheder, som senest i 2012 skal være gennemført eller igangsat. Første skridt er etableringen af et begivenhedscenter for kompetenceudvikling og netværk under Wonderful Copenhagen. Centeret skal væ-re katalysator for kompetenceudvikling og samle regionens mange arrangører i et fæl-les netværk, samt tilbyde regionens kommuner og private event-arrangører rådgivning om eventmanagement, finansiering og kommunikation. Centeret vil blive etableret og finansieret som et EU-strukturfondsprojekt.
Yderligere information
Fakta om projektets finansieringBegivenhedsstrategien er foreløbigt et tre-årigt projekt, der kører fra 2009 til 2012, med en samlet budgetramme på ca. 60 millioner kroner.
Budgettet forventes finansieret ud fra en flerdonormodel med bidrag fra staten, erhvervslivet, Region Hovedstaden, kommunerne og EU’ regional- eller socialfond.
Fakta om Vækstforum HovedstadenHver region har nedsat et Vækstforum. Vækstforum Hovedstaden er sammensat er re-præsentanter for erhvervsliv, universiteter, kommuner, regionen og lønmodtagerorga-nisationer. Regionsrådsmedlem Jørgen Christensen (V) er formand for Vækstforum.
Vækstforum Hovedstadens opgaver er:
Samtidig kommer færre på et uønsket gymnasium
Kom til Health & Rehab-messe og oplev fremtidens psykiatri.
Svend Hartling er ansat som ny koncerndirektør i Region Hovedstaden