Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen
11-03-2008

Konsulenter søges

Eksterne konsulenter søges til undervisnings- og kulturprojekt for fremmedsprogede læger på regionens hospitaler
Projektet ”Kompetencer i et fremmed land” er et undervisnings- og kulturprojekt for fremmedsprogede læger på regionens hospitaler.

Arbejdsmarkedsafdelingen er projektansvarlige men ønsker at ansætte eksterne konsulenter til blandt andet strategiudvikling, konferenceafholdelse og informationsaktiviteter, ligesom Arbejdsmarkedsafdelingen ønsker at ansætte eksterne konsulenter, der skal planlægge og forestå undervisningsdelen, kulturformidling og evalueringen af de udenlandske læger.

Projektet forventes at starte i foråret 2008 og løbe to år frem.

Det forventes, at de konsulenter, der forestår undervisningen, kan planlægge fire undervisningsforløb over to år og afholde opfølgningssamtaler med de involverede læger.

Det forventede antal undervisningslektioner er på 600 lektioner i alt. 

             Vi forventer, at konsulenterne:

  • laver interview af afdelinger og deltagere
  • bidrager med oplæg til styregruppe – vurderet antal arbejdstimer er 24
  • udfærdiger inspirationspjecer og øvrigt materiale(artikler) – vurderet antal arbejdstimer er 140-150 timer
  • bidrager til og deltager i møder og konferencer - vurderet antal arbejdstimer er 24 timer.

    Tilbud ønskes fra konsulenter (undervisningsdelen), der kan opfylde følgende krav:
  • skal være uddannet indvandrerlærer
  • skal kunne dokumentere erfaring i at foretage sproglige visitationer og i at tilrettelægge undervisningen ud fra disse visiteringer
  • skal kunne dokumentere erfaring i at undervise udenlandske læger på danske hospitaler
  • skal kunne dokumentere erfaring i at undervise i kulturformidling
  • have kendskab til de organisatoriske rammer og forhold, der er væsentlige for udenlandske læger på danske hospitaler
  • have erfaring i at gennemføre og evaluere undervisningsforløb
  • have erfaring i produktion af undervisningsmanualer og informationsmateriale
  • være konkurrencedygtig i forhold til pris, fleksibilitet og samarbejde

    For strategidelen gælder, at der ønskes tilbud fra konsulenter, der:
  • kn dokumentere erfaring inden for konceptudvikling, projektledelse og strategisk læring
  • kn dokumentere erfaring indenfor kompetenceudvikling, mentorvejledning og evaluering i virksomheder
  • kan okumentere samarbejde med sundhedsfaglige organisationer eller forvaltninger
  • har erfaring med danske hospitalers organisering
  • skal kunne deltage i og være medudvikler på strategiportrætter af de involverede afdelinger
  • være konkurrencedygtige i forhold til pris, fleksibilitet og samarbejde

    Region Hovedstadens arbejdsmarkedsafdeling har ansøgt Erhvervs – og Byggestyrelsen om EU-fondsmidler til projektet.

    Tilbud sendes til:
    Region Hovedstaden, Arbejdsmarkedsafdelingen
    Hørkær 18, 2
    Att.: Ove Knudsen
    2730 Herlev

    Tilbudet skal være Arbejdsmarkedsafdelingen i hænde senest den 31. marts 2008.


Redaktør
Christian Hult
Email yasQ@39NgnYB.dk