Region Hovedstaden sætter fokus på forebyggelse og kroniske sygdomme
Alt for mange dør for tidligt eller får et dårligt liv på grund af sygdomme, der kan forebygges.
Og det er befolkningen i de dårligst stillede kommuner, som rammes hårdest. Der er med andre ord en ulighed i sundheden alt efter, hvor man bor i hovedstadsregionen. Det skal der rettes op på. Derfor har Region Hovedstaden netop fremlagt et forslag til en ny forebyggelsespolitik og en strategi for kroniske sygdomme.
Kroniske sygdomme som sukkersyge, hjertesygdomme og kronisk obstruktiv lungesygdom også kaldet rygerlunger er langt hyppigere blandt borgerne i de mindre velstillede kommuner. Og de dør også langt tidligere i de mindre velstillede kommuner. Det viser flere undersøgelser.
Til maj foreligger resultatet af sundhedsprofilerne for alle kommuner (resultaterne offentliggøres i september, red.). Dermed er der skabt et godt fundament for at øge forebyggelsesindsatsen.
I høring til 2. majSideløbende fortsætter samarbejdet med kommunerne og de praktiserende læger i forhold til at få de såkaldte forløbsprogrammer på plads som en del af sundhedsaftalerne. Forløbsprogrammerne skal nøje beskrive, hvad indsatsen for den enkelte patient skal være, hvor patienten hører til, og hvordan hospitalerne, de praktiserende læger og kommunerne sikrer en samordning af hele patientforløbet.
Udspillet til forebyggelsespolitikken er sammen med ny en strategisk indsats rettet mod patienter med kroniske sygdomme i høring frem til den 2. maj.
Yderligere informationer:
Udkast til forebyggelsespolitik for Region Hovedstaden
Flemming Jørgensen lider af kronisk hjertesvigt - læs hans historie