Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen
19-12-2008

Nye erhvervsfremmeinitiativer på vej

Vækstforum har sat rammerne for regionens erhvervsudviklingsmidler i 2009 til 2010
Ny teknologi inden for energi-rigtig bygningsrenovering skal være med til at fastholde vækst og beskæftigelse i regionen

Initiativer for godt 370 millioner kroner
På sit møde den 17. december 2008 vedtog Vækstforum et katalog af initiativer, der skal være med til at fastholde vækst og beskæftigelse i hovedstadsregionen.




Blandt de nye initiativer er:

  • Miljø- og energiteknologi - udvikling af kompetenceklynge
  • Innovation i IT til den finansielle sektor - udvikling af kompetenceklynge
  • Elektronik - udvikling af kompetenceklynge
  • Energirigtig bygningsrenovering - udvikling af teknologier og strategisk samarbejde
  • Bruger- og medarbejderdrevet innovation på regionens hospitaler - etablering af center for sundhedsinnovation
  • Innovation og entreprenørskab i undervisningen på regionens gymnasier, htx, hhx og hf-uddannelser.

Det samlede budget for initiativerne i initiativkataloget for 2009-2010 er på ca. 370 millioner kroner.

Initiativerne er baseret på vækstforums erhvervsudviklingsstrategi
Initiativerne er udviklet i overensstemmelse med Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi vedtaget i 2007. Strategien opererer med en række indsatsområder, herunder flere kompetenceklynger, flere nye virksomheder, markedsføring af hovedstadsregionen, mere forskning og innovation samt udvikling af arbejdsstyrken.

Midlerne kommer både fra regionen og EU’s strukturfonde
Vækstforum indstiller til Regionsrådet, hvordan regionens erhvervsudviklingsmidler skal bruges. Derudover indstiller Vækstforum til staten, hvor midlerne fra EU’s strukturfonde (Regionalfonden og Socialfonden) skal anvendes i regionen.

Midlerne tildeles efter konkrete projektansøgninger, som behandles på Vækstforums møder. Årligt er der ca. 100 mio. kroner til rådighed til erhvervsudviklingsprojekter.

Om Vækstforum Hovedstaden
Vækstforum er sammensat af repræsentanter for erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, arbejdsgivere, lønmodtagerorganisationer samt repræsentanter for region og kommuner.

Region Hovedstaden leverer sekretariatsbistanden til Vækstforum. Formand for Vækstforum Hovedstaden er regionsrådsmedlem Jørgen Christensen (V).

Yderligere oplysninger

  • Generelle spørgsmål: Kontakt udviklingschef Henrik Madsen på tlf. 48 20 55 15.
  • Spørgsmål vedrørende Socialfonden og Regionalfonden: Kontakt Kim Bonne på tlf. 48 20 55 26 eller Jørn August på tlf. 48 20 55 11
Redaktør
Regionhovedstaden
Email


Redaktør
Regionhovedstaden
Email