37-årige Eva Maria O. Christiansen skal skaffe millioner til regionens forskere.
Med virkning fra 1. maj 2008 er Eva Maria O. Christiansen ansat som chef for Region Hovedstadens nye enhed for Forsknings- og Innovationsstøtte (FIE). FIE skal bistå forskere på Region Hovedstadens hospitaler ved at afdække støttemulighederne og hjælpe dem med at lave gode ansøgninger. Målsætningen for enheden er at øge regionens andel af midler fra nationale og internationale forsknings- og innovationsfonde til mindst 100 mio. kr. årligt i løbet af de kommende tre år.
Erfaren rådgiver med bredt netværkEva Maria O. Christiansen, som er 37 år og uddannet cand. scient. pol., kommer fra en stilling som forskningsrådgiver på Københavns Universitet. Hun har igennem de sidste syv år beskæftiget sig med forskellige aspekter af fundraising, forskningspolitik og rådgivning i både ind- og udland.Eva Maria O. Christiansen har gennem årene opbygget et bredt netværk i både ind- og udland. Blandt andet har hun sammen med lederen af Forskningsstøtteenheden ved Århus Universitetshospital stiftet Danish Association of Research Managers (Darma) – en forening for forskningsadministratorer og –ledere.Forskeres betingelser skal forbedres”Det bliver en spændende udfordring at være med til at bygge FIE op fra starten. Der er på regionens hospitaler et stort behov for den service, som FIE vil komme til at yde. Jeg glæder mig meget til at være en del af den faciliterings-proces, som vi nu skal i gang med, så forskerne kan få endnu bedre betingelser at udføre deres arbejde under”, siger Eva Maria O. Christiansen.
Yderligere information
Stabsdirektør Joost Nielsen, Region Hovedstaden,tlf.: 48 20 55 00 eller 20 10 16 06
Eva Maria O. Christiansen, tlf.: 61 69 27 32