Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Psykiatriplanens nye optageområder trådte i kraft

Pressemeddelelse fra Region Hovedstadens Psykiatri

Den 1. februar begyndte Region Hovedstadens Psykiatri de planlagte ændringer af en række optageområder for de psykiatriske centre.

Optageområderne er ændret, så de svarer til de nye optageområder for hospitalerne, der følger de nye kommune- og bydelsgrænser.

Det vil på længere sigt lette samarbejdet mellem de psykiatriske centre, de praktiserende læger, hospitalerne og kommunerne – og dermed sikre et mere sammenhængende behandlingsforløb for den enkelte patient.

Ændringer pr. 1. februar 2008:

  • Patienter fra Christianshavn (Kbh. Kommune) betjenes nu af Psykiatrisk Center Rigshospitalet
  • Patienter fra Vanløse (Kbh. Kommune) betjenes nu af Psykiatrisk Center Frederiksberg
  • Patienter fra Hvidovre Kommune betjenes nu af Psykiatrisk Center Hvidovre

Patienter, der er blevet indlagt før 1. februar 2008, bliver som udgangspunkt færdigbehandlet på indlæggelsesstedet.

Patienter på venteliste til behandling bevarer deres anciennitet på ventelisten og kommer ikke bagerst i køen, selv om de fremover er tilknyttet et andet psykiatrisk center.

Yderligere oplysninger

Fakta Om Region Hovedstadens Psykiatri
Region Hovedstadens Psykiatri varetager al psykiatrisk behandling i Region Hovedstaden og består af de 13 psykiatriske centre:

  • Nordsjælland
  • Gentofte
  • Ballerup
  • Hvidovre
  • Sct. Hans
  • Glostrup
  • Frederiksberg
  • Bispebjerg
  • Rigshospitalet
  • Amager
  • Bornholm
  • Retspsykiatrisk Center Glostrup
  • Psykoterapeutisk Center Stolpegård

Region Hovedstadens Psykiatri rummer ligeledes de tre børne- og ungdomspsykiatriske centre:

  • Hillerød
  • Bispebjerg
  • Glostrup