Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen
23-09-2008

Region Hovedstadens budget 2009 er vedtaget

Næste års budget for Region Hovedstaden blev vedtaget på regionsrådsmødet tirsdag aften den 23. september. Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti står bag budget 2009. Rammen for næste års budget er den økonomiske aftale med regeringen. Budgettet er på 35,1 mia. kr.
Foto af pengesedler. Foto: Colourbox.
Download regionsrådsformandens budgettale (pdf) 

Både udvidelser og besparelser
Budget 2009 indeholder derfor både en række udvidelser og besparelser. De er nødvendige, hvis økonomien skal balancere og de aftalte indsatser på sundhedsområdet opprioriteres.

Flere patienter skal behandles
Næste års budget kræver stram styring, effektivisering samt besparelser på i alt 350 mio. kr., da regionen skal behandle langt flere patienter, købe mere og dyrere medicin og bl.a. at indfri store udfordringer i forhold til akut kræftbehandling.

Løft til akut behandling af kræft
Som aftalt med regeringen i økonomiaftalen indeholder budgettet et løft til den akutte behandling af kræft på 55 mio. kr., men det er langt mindre end de udgifter, der har været forudsat på området.

Ikke behageligt at spare
Formand for Region Hovedstaden Vibeke Storm Rasmussen (S) siger:
- Region Hovedstaden har nu fået et budget for det kommende år. Det har været en bunden opgave, og ingen synes, det er behageligt at skulle spare så meget, som vi har været nødt til, men budgettet indeholder da også lyspunkter. Der er fortsat udvidelser på kræftområdet, selv om det ikke går så hurtigt, som vi kunne ønske os.

Penge til psykiatrisk team
I Budget 2009 er der afsat penge til et Opsøgende Psykiatrisk Team i Ballerup, og dermed er hele regionen dækket ind med den opsøgende indsats.

20 mio. til trivsel, arbejdsmiljø m.m.
Godt 20 mio. kr. er afsat til trivsel, arbejdsmiljø samt rekruttering og fastholdelse af regionens medarbejdere.

10 mio. til følge-hjem og følge-op
Som et led i den kommende ældreplan afsættes der penge – på årsbasis 10 mio. kr. - til at etablere en ’følge hjem-ordning’ og en ’følge op-ordning’, så de ældre og svage patienter kan føle sig i trygge hænder, når de udskrives efter endt hospitalsophold.

Brystkræftscreening til alle kvinder
Endelig er det sikret, at brystkræftscreening tilbydes alle kvinder inden udgangen 2009.

kollektive trafik skal analyseres
På trafikområdet er der afsat penge til en nærmere analyse af, hvordan den kollektive transport bedst styrkes på tværs af de forskellige transportsystemer.

20 mio. til miljøet
Endelig styrkes miljøområdet med i alt 20 mio. kr. til store alvorlige jordforureninger og oprensning på børneinstitutioner.


Yderligere oplysninger:

  • Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen, Socialdemokraterne – telefon 43 64 25 21
  • Regionsdirektør Helle Ulrichsen – telefon 4820 5601
  • Koncerndirektør Morten Rand Jensen – mobil 2673 3820
  • Pressevagten telefon 7020 9588