Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen
17-04-2008

Regionens hospitaler inviterer til Forskningens Døgn

Test dit kondital, lær førstehjælp, se videnskabsteater og få svar på om man rent faktisk kan drikke sin hjerne ud
Logo for Forskningens Døgn.25. april er Forskningens Døgn. En række af hovedstadsregionens hospitaler bruger anledningen til at slå dørene op og fortælle om deres arbejde med forskning på utradi-tionelle måder.

(Bemærk: Som man kan se neden for, betyder konflikten på hospitalerne, at flere af arrangementerne bliver ændret eller aflyst. Der kan forekomme yderligere ændringer senere. Hospitalerne vil informere om ændringer eller aflysninger senest 24. april, red. 22. april).

Bispebjerg Hospital
Lær mere om, hvad der sker med kroppen, når atleter presser sig til det yderste og få målt dit eget kondital og hæmoglobin-tal
(Grundet konflikten er arrangementet udskudt til et endnu ikke fastlagt tidspunkt., red. 23.april)

Frederiksberg Hospital
Test din balance-evne eller få beregnet din idealvægt i forskerbyen på Solbjerg Plads

Herlev Hospital
Test dine førstehjælpsevner og få svar på om man rent faktisk kan drikke sin hjerne ud og om man kan vaccinere mod kræft
(På grund af den igangværende konflikt har Herlev Hospital besluttet at aflyse arrangementet den 25. april. I stedet gennemføres konceptet fredag den 24. oktober under overskriften ”Forskningens Dag for Unge”, red. 22. april)

Hillerød Hospital
Hillerød Hospital åbner dørene og præsenterer hospitalets aktuelle kliniske forskning. Hospitalets ansatte har lavet plakater, som illustrerer aktuelle eller netop afsluttede forskningsprojekter, og publikum præmierer de tre bedste plakater
(Hillerød Hospital må desværre aflyse arrangementet, men forventer at gennemføre arrangementet på et senere tidspunkt, red. 22. april)

Region Hovedstadens Psykiatri
Region Hovedstadens Psykiatri sætter fokus på skizofreni: Hvordan ser den skizofrene hjerne ud og kan man få skizofreni af at ryge hash eller er det arveligt? 

Fakta om Forskningens Døgn i Danmark
I 2008 er det Forskningens Døgn den 25. - 26. april. Det bliver fjerde gang, at Forskningens Døgn afholdes i Danmark.

Forskningens Døgn er en årlig landsdækkende begivenhed, der skal vække interesse og forståelse for den forskning, der foregår i Danmark.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen står for den overordnede koordination og HKH Kronprinsesse Mary er protektor for Forskningens Døgn.