Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen
15-02-2008

Rekruttering af udenlandske sygeplejersker til Gentofte Hospital

I foråret starter 12 udenlandske sygeplejersker på Gentofte Hospital, som led i regionens tværgående projekt om rekruttering af udenlandsk arbejdskraft.
Region Hovedstaden har brug for 700 sygeplejersker, heraf 25-30 på Gentofte Hospital, og har derfor vedtaget et initiativprogram for rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. I forlængelse heraf har regionen indledt et tværgående pilotprojekt for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft som Gentofte Hospital deltager i, skriver Gentofte Hospitals Nyhedsbrev nr. 3.

I løbet af foråret starter 12 sygeplejersker på Gentofte Hospital. Sygeplejerskerne er overvejende tyske, polske og ungarske, med en uddannelses baggrund der muliggør dansk autorisation. De udenlandske sygeplejersker får tilbudt sprogundervisning, bolig og mentorordning, så de kan føle sig godt velkomne og godt integrerede.

Regionens tværgående arbejdsmarkedsafdeling leder og koordinerer rekrutteringsforløbet, mens Gentofte Hospital står for den faglige og sociale integration på hospital og afdeling. Pilotprojektet evalueres i maj 2009 og anses for en succes, hvis matchet mellem sygeplejerske og afdeling er så godt, at ansættelsesforløbet varer over et år, og sygeplejersken er blevet godt integreret i Danmark.

Redaktør
Regionhovedstaden
Email


Redaktør
Regionhovedstaden
Email