Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen
18-11-2008

Samtaler om livsstilsændringer skal forbedres

Nyt værktøj skal klæde praksispersonale bedre på til patientsamtaler om ændring af livsstil.
Foto af patientsamtale Foto: Colourbox
I 2009 vil 80-100 sygeplejersker og andre interesserede ansatte i lægepraksiserne få mulighed for at lære at benytte det nye samtaleværktøj ”Sunddialog”.

Ændring af livsstil gennem samtaler
For at ændre et stigende antal borgeres usunde livsstil er det vigtigt, at personale i lægepraksiserne kan gennemføre et samtaleforløb, der er målrettet, sammenhængende og velstruktureret.
Ved samtalerne er det vigtigt, at fokus flyttes fra det syge til det sunde, og at skelne mellem sund og rask og usund og syg. Når personalet har samtaler med patienterne, skal de søge efter veje til sundhed og fokusere på patienternes ressourcer og muligheder.

Samtaleværktøjet Sunddialog
Samtaleværktøjet, et digitaliseret og interaktivt program, er en handlingsorienteret metode, der bygger på mange års coaching-erfaringer, baseret på den positive psykologi. Det er udviklet af firmaet Sunddialog.

Samtaleværktøjet Sunddialog afprøvet på Amager
Projektet bygger videre på et vellykket pilotprojekt i 4 praksiser på Amager, der blev afsluttet august 2008.

Vil du deltage?
Er du ansat i en praksis og har lyst til at deltage kan du tilmelde dig direkte via Kveaps hjemmeside, via mail til Kvap eller via fax 35326329.

Betingelser:
  • De første 40 pladser vil blive tilmeldt efter først-til-mølle-princippet
  • Resterende 40-60 pladser vil blive rekrutteret under hensyntagen til evalueringsdesignet / geografisk segmentering.

Ved tilmelding oplyses om følgende: klinikkens navn, adresse, mail og ydernummer, deltagers navn, mail og tlf. nummer, samt 1. og 2. prioritering for holdopstart.

Redaktør
Ulrik Borgermann
Email DiguTLIZGrp1@5NY7bRD.dk