Udviklingsplanen til debat på Christiansborg

Der var opbakning, men også kritiske spørgsmål til udviklingsplanen fra de mange fremmødte ved høringsfasens sidste debatmøde.

Den 15. maj mødte politikere fra Christiansborg, kommunalpolitikere og repræsentanter fra interesseorganisationer op til fjerde og sidste høring om den regionale udviklingsplan.

Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen havde taget de mest markante afstemningsresultater fra de tre foregående høringer med til Christiansborg:
”Borgernes budskab er klart: Vi skal have mere kollektiv trafik, styrke de rekreative områder ved hjælp af fingerplanen og forbedre folkeskolen,” indledte hun mødet, der herefter bød på diskussioner af udviklingsplanens tre fokusområder infrastruktur, miljø og uddannelse.

Trafikken i eksplosiv vækst
Udviklingsplanen sætter fokus på det stigende pres på trafikken. Flere og flere timer spildes i køer, både i de centrale bydele og på vejene ud og ind ad regionen. Den kollektive trafik på tværs af regionen fungerer ikke godt nok, og gods- og varetransport fylder op på vejene. Svaret på disse problemer er en effektiv og miljøvenlig trafikal infrastruktur. Trængslen i hovedstadsregionen skal nedbringes væsentligt gennem en markant, sammenhængende udbygning af både kollektiv trafik, regionens hovedtrafikårer og de regionale cykelstier.

Samarbejde på tværs af regionerne
Bent Norman Olsen, 1. næstformand for Region Sjælland, glædede sig over, at Region Sjælland og Region Hovedstaden er enige om, hvordan de ser infrastrukturproblemerne. Han håbede, at den enighed kan bruges til at lægge pres på myndighederne for at øge investeringerne i den kollektive trafik.

Havnetunnel frem for Ring 5
De Konservatives finans- og skatteordfører Lars Barfoed, der tillige er medlem af Folketingets Trafikudvalg, ville dog ikke umiddelbart påtage sig det økonomiske ansvar. Men han udtrykte enighed i de udfordringer, som udviklingsplanen peger på. Dog savnede han en højere prioritering af en havnetunnel, som han anser som en god måde at løse trængselsproblemerne i København på. Derudover synes han, det er vigtigt at se på de arealreservationer, der er lavet til en eventuel ring 5. Han synes, disse er alt for store og spærrer for fx byudvikling – en holdning som ikke deles af Region Hovedstaden.

Michael Lange (V), medlem af Region Hovedstadens underudvalg for Regional Udvikling (V), mente, at man skal se på organiseringen af den kollektive trafik. Lige nu er der mange aktører, hvilket gør det svært at tænke de mange forskellige trafikformer sammen. I andre storbyer har man ét selskab, der tager sig af den kollektive trafik, hvilket ifølge Lange giver mere effektive løsninger.

Miljø og natur under pres
Region Hovedstaden vil være den grønneste storbyregion i Europa. Og alle borgere i regionen skal have adgang til rekreative områder 10 minutter fra deres bolig. Støj, drikkevand og partikelforurening er også vigtige miljøproblemer, der skal løses. Det er nogle af budskaberne i udviklingsplanen.

Ida Auken, miljøordfører fra SF, takkede for en flot plan med gode løsninger. Hun lagde særlig vægt på forslag om at udvide miljøzonerne og krav om partikelfiltre i alle biler. Og hun håbede, at planen kunne være medvirkende til, at Dansk Folkeparti ville se problemet og dermed stemme for et lovforslag om partikelfiltre. Udviklingsplanen havde dog ikke overbevist Dansk Folkepartis politiske ordfører Pia Adelsteen, som havde svært ved at se, hvad man skal med miljøzoner.

Rent grundvand om 100 år
Ove Fich fra Region Sjælland havde i sin kommentar fokus på indsatsen for grundvandet. Han ser et fælles problem – det vil tage 100 år at rense grundvandet op. I det hele taget synes han, at Region Sjælland og Region Hovedstaden har så mange fælles problemer, at de næste gang skal lave en udviklingsplan sammen.

Landbrugets betydning for rekreative områder
Herdis Dam, formand for Nordsjællands Landboforening, var i sin kommentar kritisk over for udviklingsplanens skelnen mellem landbrugsområder og rekreative områder. Hun mener ikke, det er en farbar vej at konvertere landbrugsområder til rekreative områder: ”Jeg tror ikke, folk vil bruge naturen mere af den grund’, sagde hun.

Det var Peter Skat Nielsen fra Dansk Naturfredningsforening ikke helt enig i. Han så mange gode initiativer i planen og påpegede, at det er vigtigt med en sammenhængende natur med indhold, hvor man kan gå og cykle – og det kan man fx ikke på landbrugsarealer. Han synes, ideen om en nationalpark er visionær og tror, at den vil få international status.

Arbejdskraftmangel kræver hurtige løsninger
Det er et voksende problem at rekruttere uddannet arbejdskraft i regionen. Og derfor skal der bl.a. gøres en indsats for at mindske frafaldet på erhvervsskolerne, gøre SOSU- uddannelsen mere attraktiv, få flere forskere på universiteterne og eventuelt tiltrække udenlandsk arbejdskraft.

Inger Margrethe Jensen, formand for SOSU-lederforeningen, var glad for, at der er prioriteret midler til området. Hun tror, at en udvidelse af arbejdsområdet med flere jobfunktioner kan gøre uddannelsen mere attraktiv.

Benny Damsgaard fra Dansk Industri synes, at regionen skal satse på at udvide og opkvalificere arbejdstagerne, men også tiltrække arbejdskraft fra andre lande. Og så synes han man skal være meget opmærksom på problemerne i den private sektor. I forlængelse heraf roste Nickie Spile, Vice President for Stake Holder Relations i Novozymes, dog planens forslag om forskningsbaserede uddannelser, særligt inden for naturvidenskaben.

Behov for handlekraftige alliancer
Benedikte Kiær, formand for underudvalget for Regional Udvikling, sluttede eftermiddagens debat og fandt det nyttigt at have hørt de mange synspunkter: ’Det er naturligt, at vi runder høringen af her på Christiansborg. Nøglen til at gennemføre de nødvendige forbedringer inden for trafik, miljø og uddannelsespolitik ligger i krydsfeltet mellem statens aktører og hovedstadsregionens forskellige aktører. Vi har en vigtig mission i at få skabt konstruktive og handlekraftige alliancer.”

Udviklingsplanen forventes vedtaget i midten af juni og derefter skal der udarbejdes en mere konkret handlingsplan.