Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen
10-06-2008

Vækstforum satser markant på it-sektoren

Pressemeddelelse: Rekordstor millionbevilling skal skabe 5000 nye it-arbejdspladser i hovedstadsregionen

5000 nye højtlønnede arbejdspladser i sigte
Mere end 100 nye internationalt orienterede vækstvirksomheder og 5000 nye højtlønnede it-arbejdspladser i hovedstadsregionen inden år 2014. Det er målsætningen for et nyt iværksætterprojekt, som Vækstforum Hovedstaden netop har bevilliget godt 50 millioner kroner til – det højeste beløb Vækstforum endnu har afsat til ét projekt.

Internationalt og handlingsorienteret forløb
Forskerparken og Innovationsmiljøet Symbion og IT-Væksthuset står bag det ambitiøse projekt CIBIT-Accelerator. Ifølge CEO for Symbion Peter Torstensen adskiller udviklingsprogrammet sig fra eksisterende iværksætter-projekter ved at tænke internationalt og være meget markeds- og handlingsorienteret.

Kundeværdi halverer tiden til marked
”It-iværksættere bruger ofte enormt lang tid på at udvikle og forfine deres produkter, før de laver deciderede kunde- og markedsanalyser. Deltagerne i vores accelerator-program skal tænke i værdi for kunden fra begyndelsen og dermed halvere tiden fra ide til marked,” siger Peter Torstensen.

Uddannelse, konsulentbistand og finansiering i én
En tur igennem CIBIT-Acceleratoren tager 6 til 8 måneder, plus et opfølgningsforløb på 10 måneder. Udover uddannelse og konsulentbistand kan it-iværksætterne også få finansieret markedsafprøvninger af deres produkt eller ide.

Kunder og internationalt netværk som slutprodukt
Herefter er målet, at alle deltagende virksomheder har deres første kunder, har udviklet en klar markedsstrategi og opbygget et internationalt netværk, som kan bidrage til den videre udvikling af virksomheden.

It er et erhvervsstrategisk satsningsområde
Formand for Vækstforum Hovedstaden, Jørgen Christensen (V), forventer sig meget af det nye udviklingsforløb for it-værksættere:
”It-sektoren er en af de sektorer, som har den største værditilvækst pr. fuldtidsansat. Derfor er det en del af Vækstforum Hovedstadens erhvervsstrategi at skabe et it-vækstmiljø, som kan måle sig med de bedste i verden. Det kræver, at vi øger antallet af it-iværksættere samt deres overlevelsesrate og vækst, og her vil CIBIT-Accelerator komme til at spille en central rolle”.

Yderligere information

  • Jørgen Christensen, formand for Vækstforum Hovedstaden, telefon 51 34 33 50
  • Peter Torstensen, CEO for Symbion, telefon 31 19 73 33
Redaktør
Regionhovedstaden
Email


Redaktør
Regionhovedstaden
Email