Sådan siger Vibeke Storm Rasmussen. Regionen opretter hotline for patienter og beder ambulancemedarbejdernes arbejdsgivere om at bringe orden i arbejdsforholdene.
Fakta 1. september 2009 indførte Region Hovedstaden et nyt ambulanceberedskab. Tidligere styrede Københavns Brandvæsen, Falck og Frederiksberg Brandvæsen selv deres ambulancer fra egne vagtcentraler. Siden 1. september 2009 er de vigtigste ændringer:
Sundhedsfagligt personale på vagtcentralenSenere på året vil regionens vagtcentral også introducere sundhedsfagligt personale til at vejlede om den rette behandling allerede i telefonen, når der ringes 112. Den rigtige hjælp første gangFormålet er at sikre den rigtige hjælp første gang – så patienter i hele regionen får bedre overlevelsesmuligheder og færre mén, når uheldet er ude. Ambulancerne sendes først til de borgere der har størst behov, og derfor starter den livreddende behandling allerede på ulykkesstedet. Tidligere var der intet samlet overblik over ambulancerneTidligere styrede Københavns Brandvæsen, Falck og Gentofte Brandvæsen selv deres ambulancer fra egne vagtcentraler - og uden at der var et samlet overblik. Efter 1. september 2009 styrer og overskuer Region Hovedstadens Vagtcentral alle de nye ambulancer, og dermed dirigeres den ambulance, som er tættest på, direkte til ulykkesstedet - på kryds og tværs i regionen. Det er den væsentligste årsag til, at en direkte sammenligning mellem responstiderne i de forskellige områder før og efter den 1. september er umulig, indtil der er oparbejdet et tilstrækkeligt talmateriale med den nye ordning. Responstider på samme niveau som tidligereIndtil nu har responstiderne for hele regionen ligget på samme niveau som før 1. september. Dvs. at halvdelen af ambulancerne er fremme før 6 ½ minut - og 90 % er fremme før 13 minutter. Responstiderne for regionens egne akutlægebiler, der kører til alle akutte livstruende tilfælde og starter behandlingen på stedet, er fuldstændig de samme i dag som før 1. september - dvs. 6 minutter i gennemsnit i Storkøbenhavn. 400 mio. kr. på ambulancer - nu som førRegion Hovedstaden brugte før 1. september 2009 godt 400 mio. kr. på regionens ambulanceberedskab. Det beløb er uændret, nu hvor de tre firmaer Falck, Københavns Brandvæsen og Frederiksberg Brandvæsen har kontrakt med regionen.