Samarbejdet bag hjemmesiden
Etableringen af portalen til sundheds- og forebyggelsestilbud i hovedstadsregionen, er et produkt af en fælles kommunal og regional indsats sammen med sundhed.dk – den nationale sundhedsportal.
Det er et netværk med repræsentanter fra samtlige 29 kommuner i hovedstadsregionen og fra samtlige Region Hovedstadens 12 hospitaler som står for indsamling af sundheds- og forebyggelsestilbud til portalen.
Sundhed.dk leverer den tekniske platform og har været tovholder på udviklingen af en national standard for, hvordan sundheds- og forebyggelsestilbuddene skal vises på hjemmesiden med henblik på en senere udvidelse med de øvrige regioner i landet.