Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen
14-05-2009

Forsøg med digital reminder på Hillerød Hospital

Fra maj forsøger to afdelinger på Hillerød Hospital sig med at sende remindere pr. sms, mail eller voicemail. Målet er færre udeblevne ambulante patienter.
SMS, mail eller voicemail
På Børneendokrinologisk ambulatorium, der hører under børneafdelingen, kan patienterne enten få en SMS, en mail eller en voicemail på deres ambulante aftaler. En voicemail er en automatisk telefonbesked. Patienten vælger selv hvilket af de tre medier, de ønsker benyttet til reminderen for en aftale. Der udsendes én reminder til disse patienter.

Tilbud om to remindere pr. SMS, mail eller voicemail
På Lungemedicinsk Ambulatorium tilbydes ambulante patienter to remindere på enten SMS, en mail eller en Voicemail. Den første reminder 14 dage før og den anden sendes dagen før.

Evaluering inden implementering
Alle, der vælger at benytte sig af tilbuddet, får udleveret et spørgeskema for at høre deres mening. Tilbuddet og besvarelserne skal evalueres inden ordningen indføres for alle relevante afdelinger på Hillerød Hospital. Ordningen forventes implementeret efter sommerferien.

Yderligere oplysninger:

ledende lægesekretær i Børneafdelingen
Dorthe Vestergaard
dove@hih.regionh.dk
telf. 48 29 43 07

koordinerende sekretær på lungeafdelingen
Maj-Brit Grønvall Hansen
majb@hih.regionh.dk
telf. 48 28 39 70

eller

projektleder i IT- og Medicotekniske afdeling
Sara Kirketerp
saki@hih.regionh.dk

Redaktør
Ulrik Borgermann
Email DiguTLIZGrp1@5NY7bRD.dk