Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen
20-10-2009

Gentofte Hospitals nybygning står færdig

Pressemeddelelse: Torsdag den 22. oktober indvies Gentofte Hospitals nybygning.
Luftfoto af Gentofte Hospital GentofteHospitals nye bygning er på 14.000 m2
Klar til brug
Gentofte Hospitals nye bygning er nu klar til brug. Nybygningen huser 24 nye højteknologiske operationsstuer, 16 nye inten-sivstuer, 30 nye opvåg-ningsstuer, ny hovedindgang, ny cafe, en lang række klinikker og ambulatorier samt en super automatiseret sterilcentral.

Formand klipper snoren
Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen er glad for nu at kunne klippe snoren til nybyg-ningen på Gentofte Hospital:

For alvor taget hul på hospitalsplan
”Med nybygningen på Gentofte Hospital har vi for alvor taget hul på at realisere Region Ho-vedstadens hospitalsplan. Nybygningen spiller nemlig en vigtig rolle i hospitalsplanen, som regionens center for planlagt kirurgi og som flagskib for den høje standard, vi også gerne vil tilbyde borgerne på vores nærhospitaler.”

14.000 nye m2
I alt er der tale om 14.000 nye m2, som hospitalsdirektør Eva Zeuthen Bentsen er meget stolt af at kunne byde hospitalets patienter velkommen i:

Patientens velbefindende i centrum
”Jeg er sikker på, at vores patienter vil føle sig meget velkomne, når de træder ind i vores nye meget smukke bygning. Alene vores 12 meter høje lyse foyer sender et signal om, at det her er et byggeri af en enestående karakter, hvor patientens velbefindende har været i centrum,” siger Eva Zeuthen Bentsen. 

Danmarks nyeste operationsstuer
Nybygningen indeholder Danmarks nyeste operationsstuer og er indrettet med nyt højteknologisk udstyr.

Strømlinede forløb
”De nye operationsstuer skaber optimale forhold for vores medarbejdere, der nu skal arbejde i helt nye rammer, designet efter de nyeste tendenser inden for hospitalsarkitektur. Og det kommer naturligvis også patienterne til gode. Selv om patienterne jo ikke er vågne på operationsstuen, vil de opleve et langt mere strømlinet forløb med meget kortere afstande mellem afsnittene og meget bedre faciliteter i forbindelser med operationsmodtagelse og opvågning, som nu kan foregå i mere rolige og lyse lokaler”, siger Eva Zeuthen Bentsen.

Bedre forhold til pårørende
De pårørende til patienterne på Gentofte Hospitals får også stor gavn af den nye bygning. Bygningen indeholder nemlig en ny foyer og nye ventefaciliteter samt en ny og meget savnet café.

Hyggelig atmosfære
”Mange pårørende har tidligere efterspurgt hyggelige steder at opholde sig i ventetiden på Gentofte Hospital, men med nybygningen har vi indviet en helt ny café med velsmagende kaffe, sandwich og hyggelig atmosfære lige midt i hospitalet”, understreger Eva Zeuthen Bentsen.

Bedre logistik på hele hospitalet
Udover at nybygningen indeholder en række nye faciliteter, som er direkte synlige for patienter og pårørende, har bygningen også en lang række fordele, som forbedrer de mere bagved-liggende arbejdsprocesser på hospitalet. F.eks. betyder bygningen med de 7 nye gangbroer i 1. sals højde, at hele hospitalet nu hænger bedre sammen og transportvejene mellem afdelingerne forkortes.

Højautomatiserede sterilcentral
”Nu kan man f.eks. køre patienterne en mere direkte vej fra operation og opvågning ud på sengeafsnittene i stedet for at køre dem ned gennem kælderen”, fortæller Eva Zeuthen Bentsen, der også gælder sig over den nye højautomatiserede sterilcentral i nybygningens kælder. ”Sterilcentralen er på niveau med de bedste internationale standarder, og kort sagt betyder en samlet sterilcentral på hospitalet, at vores højt specialiserede operationssygeplejersker ikke længere skal bruge så meget tid på at rengøre og sterilisere udstyr, men i stedet kan bruge tid med patienterne”.

Yderligere oplysninger:

  • Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen – telefon 4364 2521
  • Hospitalsdirektør Eva Zeuthen Bentsen, Gentofte Hospital – mobil 2086 0325
  • Sekretariatschef Kirsten Bork, Gentofte Hospital 39 77 30 13
  • Pressetelefon, Region Hovedstaden – 7020 9588