Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen
07-08-2009

Øresunddirekt nomineret til europæisk digitaliseringspris

Den dansk-svenske informationstjeneste Øresunddirekt er blandt finalisterne i ”European e-Government Awards”.
I front med digitalisering
Øresunddirekt er nomineret i den prestigefyldte europæiske digitaliserings-konkurrence ”European e-Government Awards” i kategorien om at ”levere enestående eksempler på e-services og informationsdeling på tværs af grænser, der har indflydelse på borgernes mobilitet”.

IT bruges aktivt
Øresunddirekt har gjort sig fortjent til nomineringen, fordi den siden år 2000 via sin web-portal har guidet danske og svenske grænsegængere gennem junglen af myndighedsregler. Øresunddirekt bruger it aktivt som redskab i arbejdet med at levere serviceydelser til borgere og virksomheder i Øresundsregionen og er helt i front med det.

Om Øresunddirekt vinder prisen afgøres den 19. og 20. november 2009, hvor EU-kommissionen og det svenske EU-formandskab afholder ministerkonference om e-Government i Malmö.

Om Øresunddirekt
Udover webportalen består Øresunddirekt af telefonisk og elektronisk borgerbetjening samt et informationscenter i Malmö, hvor borgere kan komme ind fra gaden og få svar på spørgsmål om skatteregler, sociale ydelser og andre forhold vedrørende dét at arbejde og bo i Øresundsregionen.

Bag Øresunddirekt står Region Hovedstaden, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Region Skåne.

Region Hovedstadens engagement i Øresundsregionen
Øresundsregionen udgør den kritiske masse, der kan give hovedstadsregionen det endelige løft mod en fuldt udviklet international konkurrencedygtig region.

Derfor er Region Hovedstaden engageret i flere tiltag og projekter, der har til formål at fremme den regionale udvikling i Øresundsregionen, og Øresunddirekt er et af dem.

Redaktør
Ulrik Borgermann
Email DiguTLIZGrp1@5NY7bRD.dk