Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen
09-10-2009

Penge på vej til Hillerød og Bispebjerg

Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen kommenterer investeringerne i nye hospitaler, annonceret i statsministerens åbningstale.
Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen udtaler:

Vigtigt med lige muligheder for behandling i hele regionen
- I Regionsrådet har vi med Region Hovedstadens Hospitals- og psykiatriplan hele tiden villet have et hospitalsvæsen i balance – både for borgerne i de forskellige dele af regionen og i mellem patientgrupperne. At skabe lige muligheder for behandling i hele regionen, er et princip, jeg er stolt af.

Dejligt med nyt sygehus i Hillerød og modernisering af Bispebjerg
- Det er jo dejligt med et nyt sygehus i Hillerød til borgerne i Nordsjælland, og så er det rigtig fint, at regeringen har forstået, at Bispebjerg Hospital også må moderniseres. Så nu er vi forhåbentlig på plads med regionens fire store akuthospitaler – Herlev og Hvidovre, som blev lovet penge i første omgang – og nu Hillerød og Bispebjerg.

Ekspertpanelet kræver tilsyneladende hospitals-lukninger i nordsjælland
- I brevet fra Ekspertpanelet, som vi modtog tirsdag, ser det dog ud til, at det forudsætter, at vi nedlægger matrikler i den nordlige del af regionen. Hvad det indebærer, har vi i partierne bag hospitalsplanen endnu ikke overblik over. Men det bliver en stor og svær opgave at fastholde den balance, som ligger i vores hospitalsplan i dag.