Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Region Hovedstaden graver forurening væk i Holte

En oprensning af forurening på Søbakkevej 30 i Holte skal sikre drikkevand i området.
Region Hovedstaden er netop gået i gang med at fjerne forurenet jord fra grunden Søbakkevej 30 i Holte. Her lå Sødal Dampvaskeri fra 1850 og frem til 1974. I en kortere periode var der tilknyttet et renseri, og en undersøgelse har vist, at det har resulteret i en kraftig forurening med klorholdigt opløsningsmiddel.

- Forureningen ligger ca. 1 km fra Holte vandværk og 1,5 km fra Nærum vandværk, som hver især årligt indvinder ca. 7-800.000 m3 vand til borgere i Rudersdal Kommune. Det er derfor vigtigt, at fjerne forureningen for at redde drikkevandet, fortæller Jørn Gettermann, Miljødirektør for Region Hovedstaden.

Forureningen dækker et området på 85 m², og det område graves nu væk. På omkring halvdelen af området er det nødvendigt at grave helt ned til 8 meters dybde, mens der på den anden halvdel kun skal afgraves 1 meter. Den forurenede jord bliver sendt til rensning og erstattet med ren jord.

- Vi forventer at afslutte arbejdet i begyndelsen af 2010 og sikrer dermed, at forureningen ikke spreder sig til drikkevandet, fortæller Jørn Gettermann, Miljødirektør for Region Hovedstaden.

Yderligere oplysninger:
  • Jørn Gettermann, Miljødirektør for Region Hovedstaden, Tlf. 48205300
  • Pressevagten, Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88