Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen
10-06-2009

Støtte til begivenheder i multiarena

Region Hovedstaden udbyder støtte til internationale sports- og kulturbegivenheder i en multiarena i Region Hovedstaden, som vil ligge maksimalt 25 km. fra Rådhuspladsen i København.
Udbyder støtte
Region Hovedstaden, Koncern Regional Udvikling udbyder støtte til internationale sports- og kulturbegivenheder i en multiarena i Region Hovedstaden, i en afstand på maksimalt 25 km. fra Rådhuspladsen i København.

Ramme på 5 mio. kr. i 5 år
Støtten forløber over 5 år med udbetaling inden for en ramme af 5 mio. kr. i støtte pr. år fra 2013-2017. Støtten kan maksimalt udgøre 25 pct. af omkostningen til et arrangement, ekskl. lokaleomkostninger, dog maksimalt 1. mio. kr. pr. døgn.

Internationale begivenheder
Støtten retter sig mod afholdelse af store indendørs idræts- og kulturbegivenheder, som er af et sådant format, at de kræver faciliteter i form af en indendørs multiarena med siddeplads til mindst 15.000 tilskuere.

Enkeltstående begivenheder
tøtten vil kunne ydes til store enkeltstående indendørs sports- og kulturbegivenheder, som ikke vil kunne tiltrækkes eller gennemføres uden den tildelte støtte. Støtten vil således ikke kunne omfatte de mere kommercielle dele af underholdningsindustrien.

Krav fremgår af udbudsmateriale
Krav til multiarenaen, de internationale begivenheder der ydes støtte til, samt øvrige krav fremgår af udbudsmaterialet.

Udbud og tildeling
Udbud gennemføres som et offentligt udbud i henhold til afsnit II i Tilbudsloven (lbk nr. 1410 af 7. december 2007), hvor der stilles krav til tilbudsgivers økonomiske og tekniske/faglige formåen.

Kriterier
Tildeling sker ud fra kriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Underkriterier og vægtning af disse er anført i udbudsmaterialet.
Der kan ikke afgives alternative tilbud.

Tilsendelse af udbudsmateriale og aflevering af tilbud
Tilbud skal afleveres til NIRAS, Vestre Havnepromenade 9, 9000 Aalborg. Kontaktperson Jens Chr. Binder, tlf 9630 6522, e-mail jeb@NIRAS.dk, senest den 27. august 2009, kl. 12:00.

Udbudsmateriale kan rekvireres hos NIRAS, jf. ovenfor. Udbudsmaterialet fremsendes tidligst onsdag den 17.6.