Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen
11-03-2010

Bornholmernes førstehjælp i verdensklasse

Mere end halvdelen af de akutte hjertepatienter på Bornholm har allerede fået hjælp på ulykkesstedet, inden det sundhedsfaglige personale når frem.

10.000 til førstehjælpskurser
”I det sidste halvandet år er 10.000 bornholmere blevet oplært i at yde førstehjælp ved hjertestop. Og nu tager vi også fat i de grupper blandt medarbejderne her på hospitalet, der oftest arbejder med hjertepatienter og giver dem et udvidet kursus i behandling af hjertestop,” siger Kurt Espersen, som er hospitalschef på Bornholms Hospital.

En fjerdel af øens befolkning på kursus
Grunden til de mange bornholmere med viden om førstehjælp skal findes tilbage i efteråret 2008. ”Bornholm redder liv”- kampagnen blev dengang søsat efter initiativ fra Rune Holm, der til daglig arbejder som videojournalist på TV2/Bornholm. Bornholms Hospital, Region Hovedstaden, Trygfonden og TV2/Bornholm gik ind i samarbejdet og fik 10.000 borgere – næsten en fjerdedel af øens befolkning – til at melde sig til et kursus i hjerte/lungeudredning.
Kampagnen har også medført, at Bornholm har et rekordstort antal hjertestartere på øen, nemlig 130.

Før overlevede stort set ingen
”Før kampagnen overlevede stort set ingen et hjertestop udenfor hospitalet på Bornholm. Fra oktober 2008 og et år frem overlevede tre borgere et hjertestop,” fortæller Kurt Espersen.
En boks, der indeholder dukken ”Mini-Anne” og en instruktions-dvd til den halve times undervisning i hjertestop, er nu så udbredt på Bornholm, at der i mere en halvdelen af de tilfælde, hvor der har været et vidne til hjertestoppet er påbegyndt førstehjælp. Til sammenligning sker det kun i knapt 30 procent af tilfældene i resten af landet.

Borgerne ved mere
I dag kan Kurt Espersen også konstatere, at akutmandskabet får mange flere oplysninger om patienten med hjem til hospitalet, end de gjorde før. Simpelthen fordi borgerne ved mere om livredning efter at have gennemgået instruktionen med dvd og dukke.
”Det er blevet en del af hverdagslivet, som det ikke har været før. Det er jo grænseoverskridende at ligge på gulvet og øve med dukken, men faktisk også en god øvelse i teambuilding,” siger Rune Holm, der selv har gennemgået kurset på sin arbejdsplads.
Og TV2/Bornholm er ikke den eneste virksomhed, der har sat en halv time af medarbejdernes tid af til øvelse i hjertestop. I alt 250 af klippeøens virksomheder og adskillige foreninger er gået med på idéen.

Endnu bedre hospital
Tilbage på Bornholms Hospital kan de faggrupper blandt medarbejderne, der jævnligt arbejder med hjertestop altså se frem til et intensiverende kursusforløb.
”Vores mål er, at alle skal igennem kurset mindst hvert andet år. Efter sommerferien har de første 60 medarbejdere gennemført, og så mangler vi endnu 60.” siger Kurt Espersen.
Det udvidede kursus er først og fremmest relevant for medarbejderne på hjerteafdelingen, børneafsnittet og skadestuen, ligesom anæstesi- og intensivpersonale også kan se frem til udvidelse af kompetencerne.
Det er ikke kun antallet af borgere, der kan yde førstehjælp og antallet af mennesker, der får hjertestop, som modtager førstehjælp

Tekst: Line Frederiksen

Redaktør
Christian Hult
Email DiguTLIZGrp1@5NY7bRD.dk