Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen
03-11-2010

Flere patienter overlever hoftebrud

Samspil mellem ortopædkirurger og geriatere sænker både dødelighed og liggetid.
Samspil på Bispebjerg Hospital
På Bispebjerg Hospitals Ortopædkirurgisk Afdeling har samspillet mellem ortopædkirurger og geriatere sænket både dødeligheden og liggetiden,

Dødelighed reduceret med 30 procent
Dødeligheden for patienter indlagt med hoftestruktur er reduceret med 30 procent. Overlevelsesraten i samme patientgruppe 30 dage efter udskrivning ligger i dag over landsgennemsnittet.

Kortere indlæggelse
Og samtidig er den gennemsnitlige liggetid sænket fra næsten 11 dage til 9 dage. Det er resultatet af at have fået det geriatriske speciale ind på Ortopædkirurgisk Afdeling (M) på Bispebjerg Hospital.

Geriatere gør en forskel
Overlæge Christian Tollund, der i det daglige samarbejder med den geriat-riske speciallæge, Susanne van der Mark, har bidt mærke i geriaternes anderledes tilgang til patienterne:
- Vi (ortopædkirurgerne, red.) løber til og fra operationsgangen, men hun kan bruge hele dagen på sengeafsnittet og gennemgå patienterne meget grundigt. Når vi taler med patienterne, kan de ofte ikke huske, hvilken medicin de tager, men så ringer hun til deres praktiserende læge og finder ud af det – og tager stilling til, om de stadig har brug for den medicin.

Systematisk udredning
Susanne van der Mark har undervist de nyansatte læger på hele Orto-pædkirurgisk Afdeling og indført systematiske metoder for observation og behandling på afsnit M2.
- Vi gør meget ud af at udrede patienterne inden for det første døgn, undersøger deres sygdomshistorie og afklarer deres vanlige medicin, forkla-rer Susanne van der Mark.

Patienten er mere end en hofte
Derved får personalet hurtigt taget hånd om de helt basale lidelser, hvilket har medført en meget lav forekomst af delir og væskemangel, samtidig med at patienterne får den relevante medicin. Og som en kirurg for nylig sagde konstaterende til Susanne van der Mark:
”I har fået os til at se, at patienten er mere end en hofte”.

Det er opnået på Ortopædkirurgisk Afdeling

  • Ved at have geriatere ansat er dødeligheden på afdelingen sæn-ket fra 9,1 procent til 6,3 procent. Det viser en sammenligning af to patientgrupper på over 300 patienter.
  • 30-dages overlevelsen for hoftefrakturpatienter på Bispebjerg Ho-spital er nu 93 procent mod 89 procent i Region Hovedstaden og 91 procent i hele landet. Det er en betydelig forbedring i forhold til tidligere, hvor Bispebjerg Hospital har ligget under landsgennem-snittet.
  • Liggetiden på det ortogeriatriske afsnit er fra oktober 2009 til august 2010 sænket fra 10,7 dage til 9 dage.
  • Forekomsten af delir er betydeligt reduceret.
  • Fokus på gode udskrivninger og samarbejde med kommunerne – kan patientens sociale relationer bære en udskrivning.

To ud af tre patienter 65 år eller derover
Et pilotprojekt på Bispebjerg Hospital i september 2008 viste, at to tredjedele af de indlagte patienter var 65 år eller derover, og halvdelen var medicinsk syge med sammensatte helbredsmæssige og sociale problemer. Det var altså snarere medicinske patienter med en ortopædkirurgisk lidel-se end ortopædkirurgiske patienter med en medicinsk lidelse.

Geriatri er læren om alderdommens sygdomme
Den geriatriske patientgruppe kan ikke afgrænses på baggrund af enkelte diagnoser eller enkelte symptomer. Ved akut opstået sygdom eller ved akut forværring af eksisterende sygdom er patienten oftest svækket med tab af fysiske, psykiske eller sociale færdigheder.