Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen
30-08-2010

Gå på sundhed.dk med NemID

Borgere kan bruge den nye digitale signatur, NemID, til at logge på sundhed.dk.
Nemmere at skifte rundt
Samtidig gør sundhed.dk det nemmere at skifte mellem selvbetjening på sundhed.dk og forskellige andre, offentlige hjemmesider.

Samlet adgang til det digitale Danmark
NemID skal give en samlet adgang til det digitale Danmark og giver sammen med NemLogin en række fordele:
  • du skal kun huske et bruger-id og en adgangskode
  • du kan logge på fra udlandet og fra enhver computer
Banker tager kontakt til Netbank-kunder
Du behøver ikke at foretage dig noget, hvis du er netbank-kunde. Så vil din bank nemlig sikre, at du som kunde tilbydes NemID over de kommende måneder. Hvis du er i gang med at bruge de indloggede muligheder, men endnu ikke har hørt fra din bank, skal du ikke være bekymret. Du kan fortsat bruge den nuværende udgave af den digitale signatur på sundhed.dk.


Hvad med sundhedsfagliges adgang til at logge på?
Sundhedsfaglige brugere på sundhed.dk logger sig på med en særlig version af den digitale signatur, som også kaldes et medarbejdercertifikat. Den sundhedsfaglige digitale signatur kommer også i en ny udgave, men det sker først i en senere fase. Sundhedsfaglige brugere skal indtil videre blive ved med at bruge den nuværende signatur og forny den, hvis den udløber.

Gå til sundhed.dk


Redaktør
Christian Hult
Email DiguTLIZGrp1@5NY7bRD.dk