Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen
16-12-2010

Regionen in- og outsourcer drift af it-systemer

NNIT og NetDesign skal drifte af regionens interne netværk og basissystemer, mens regionen drifter Sundheds-it-systemer.
Ny arbejdsfordeling på it-driftsområdet
NNIT og NetDesign vil fremover over stå for driften af Region Hovedstadens interne netværk og basissystemer. Sundheds-it-systemer bliver fremover driftet af regionen selv.

Dybdegående analyse-arbejde forud for nye aftaler
Region Hovedstadens it-afdeling, Koncern IT, kan med underskriften af to kontrakter sætte et punktum for halvandet års dybdegående analysearbejde.

Gearet til fremtiden
- Med de beslutninger, der er taget, mener jeg, at vi er gearet til fremtiden, udtaler Region Hovedstadens it-direktør Jan Kold.

Højere kvalitet og bedre brug af skattekroner
- Ud over at vi har en forpligtelse til at forvalte skatteborgernes penge bedst muligt, så har vi også nogle strategiske forpligtelser over for vores egen og de øvrige regioner med hensyn til at levere den bedste mulige kvalitet inden for sundheds-it-området. Disse forpligtelser er vi kommet en hel del nærmere nu, i og med at vi både har konsolideret driften og højnet kvaliteten af den, siger Jan Kold.

13 ansatte fra regionens it-afdeling skifter arbejdsgiver
Der er tale om både in- og outsourcing, idet Region Hovedstaden vælger at outsource driften af basissystemer og netværk og insource driften af de mere sundhedsspecifikke systemer. Det har betydet, at 13 personer hos Koncern IT via virksomhedsoverdragelse overgår til hhv. NNIT og Netdesign, og 33 personer igennem det sidste halve år er blevet ansat hos Koncern IT til at tage sig af resten af it-driften, herunder de sundhedsspecifikke systemer, det hele med en øget kvalitet.

Træder i kraft sommer 2011
Fra sommeren 2011 skal NetDesign stå for netværksdriften og NNIT for driften af basissystemerne.

Stolthed hos NNIT over udvidet samarbejde
- Vi er meget stolte af, at Region Hovedstaden har valgt at fortsætte samarbejdet med NNIT, og endda udvide det, så vi nu drifter regionens samlede basissystemer, siger Erik Michael Degn, corporate vice president for IT Operation Services i NNIT.

Høje krav til it-driften
- Region Hovedstaden stiller høje krav om stabil drift til en konkurrencedygtig pris, og derfor betragter vi den nye opgave som en stor anerkendelse af vores evne til at levere outsourcet it-drift af høj kvalitet og til en fornuftig pris, siger Erik Michael Degn.

NetDesign får ansvar for interne netværk, telefoni- sikkerhed- og kontaktcentersystemer.
Fra NetDesign udtaler administrerende direktør Peter Rafn: - NetDesign har et klart fokus på at skabe og varetage driften af komplekse, kundetilpassede kommunikationsløsninger. Denne position er opbygget over mange år i tæt samarbejde med vores kunder, som tæller landets største virksomheder og organisationer. Derfor er vi naturligvis glade for og stolte over, at regionen lægger ansvaret for driften af deres interne netværk, telefoni-, sikkerhed- og kontaktcentersystemer hos os.


Yderligere oplysninger:
  • Jan Kold, it-direktør, Region Hovedstaden, tlf. 20 22 22 22
  • Claus Balslev, sektionsleder, Koncern IT i Region Hovedstaden,  tlf. 61 68 96 00
  • Erik Michael Degn, CVP, NNIT, tlf. 30 79 31 33
  • Peter Rafn, Administrerende direktør, NetDesign, tlf. 44 35 85 43