Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen
08-02-2010

Undersøgelse: Fælles sprog hjælper handicappede

Det såkaldte ICF-system er velegnet til at beskrive funktionsniveauet hos børn og voksne med handicap.
Skal beskrive funktionsniveau
I de seneste to år har 23 regionale tilbud til borgere med handicap gjort brug af et fælles sprog – det såkaldte IFC-system. Formålet med IFC-systemet er at beskrive funktionsniveauet hos børn og voksne med handicap.

Brugen af IFC-systemet har kørt som et pilotprojekt landet over og er nu blevet evalueret.

Evalueringens resultater er blandt andre, at:
  • ICF er særdeles egnet til at udrede og vurdere borgerens funktionsevne.
  •  ICF giver et bedre grundlag for udarbejdelse og opfølgning af de individuelle/pædagogiske planer, undervisnings- eller elevplaner.
  • ICF giver et forbedret grundlag for samarbejde mellem forskellige faggrupper.
  • ICF giver et forbedret grundlag for samarbejde mellem sektorer - herunder et bedre samarbejde til handlekommunerne som bevilger ydelserne til borgerne. 
  • ICF-projektet er et delprojekt under det tværregionale projekt Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område.
Tilfredshed på Rønnegård
Et af de tilbud, som har afprøvet ICF som fælles sprog i pilotprojektet, er Rønnegård, som er et botilbud for voksne med handicap. Anne Thomsen, forstander på Rønnegård siger:

”ICF giver en større sikkerhed for, at vi ikke kommer på afveje i udarbejdelsen af den individuelle plan. Vi har fået højnet vores socialpædagogiske praksis, og samtidig er vi meget opmærksomme på, om vi er ved at blive rigide og lægge begrænsninger for os selv og dermed for beboernes udfoldelsesmuligheder. Vi har fået positive tilbagemeldinger fra vores samarbejdspartnere - specielt hospitalerne. De har givet udtryk for, at de med ICF-planerne får et helt konkret billede af borgerens funktionsniveau. Derfor fortsætter vi på Rønnegården med at bruge de ICF-baserede planer, og vil videreudvikle brugen af dem.”

Fakta om ICF
ICF er et internationalt anerkendt klassifikationssystem til at beskrive funktionsevne, systemet er udviklet af WHO. I pilotprojektet har de 23 regionale tilbud brugt ICF som begrebsramme i den individuelle plan, som tilbuddet lægger sammen med borgeren, og som fastlægger mål og delmål for den indsats, der skal finde sted.


ICF er en engelsk forkortelse af International Classification of Functioning, Disability and Health. På dansk bliver dét til International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand.

Fakta om evalueringen
Evalueringen af ICF-projektet falder i 2 dele. En kvalitativ del, som er udarbejdet af projektets konsulent Jette Schjerning fra Innovation og Samarbejde og en kvantitativ del, som er udarbejdet af ekstern evaluator, Enhed for Brugerundersøgelser i Region Hovedstaden. Sammenfattende tegnes et billede af et meget succesfuldt projekt, der har vist et meget stort potentiale i anvendelsen af ICF.

Redaktør
Christian Hult
E-mail: DiguTLIZGrp1@5NY7bRD.dk



Seneste temaer:

9. februar 2010, kl 13:32

Til kamp mod overvægt

Målrettet indsats for overvægtige patienter.

4. januar 2010, kl 15:54

Det vil partierne arbejde for

Se, hvad de politiske partier vil arbejde for i regionsrådet.

27. november 2009, kl 13:08

Teknologi skal skabe tid til pleje

Personalets tid skal bruges på patientarbejde.

30. september 2009, kl 17:49

Mere tid til patienterne

Nye faggrupper skal give mere tid til patienterne.

29. september 2009, kl 15:17

Fakta om ambulancekørsel

Fakta og statistik om ambulancekørslen i Region Hovedstaden. Læs også om den nye hotline om ambulanceberedskab: 38 69 88 90.

13. august 2009, kl 15:03

Akuthjælpen er nær

Region Hovedstaden styrker den akutte indsats.

23. juli 2009, kl 10:42

Vi sætter eksperterne sammen

Større og mere specialiserede afdelinger giver bedre behandling.

16. juni 2009, kl 12:46

Mor, far og børn på 1. klasse

Nye kvinde-barn-centre på vej

26. maj 2009, kl 10:53

Hvad er et patienthotel?

Ideen med patienthoteller er at tilbyde gode fysiske rammer til patienter, der kan klare sig selv. Opholdet på patienthotellet er gratis for patienterne.

26. maj 2009, kl 10:01

Flere patienthoteller på vej

Med patienthoteller kan man behandle flere og bedre.