Videre til indhold. |

Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen
22-08-2012

Underlivsnet anvendt efter forskrifterne på Hovedstadens hospitaler

Region Hovedstaden har i årevis fulgt Sundhedsstyrelsens anbefalinger for brug af syntetiske underlivsnet.
Sundhedsstyrelsens anbefaling
Sundhedsstyrelsen anbefalede i går landets hospitaler at indkalde kvinder opereret med syntetisk underlivsnet af typen POP (Pelvic Organ Prolapse)-implantater til en samtale, undersøgelse og vurdering.
Se Sundhedsstyrelsens anbefaling på styrelsens hjemmeside

Ingen grund til bekymring
Den praksis har Region Hovedstaden fulgt siden 2008, hvorfor de berørte kvinder opereret på hospitaler i Hovedstaden ikke behøver at bekymre sig.

Årligt udføres 15 internationalt anerkendte operationer
- I Region Hovedstaden anvender vi kun det syntetiske net i de mest komplicerede tilfælde, hvor kvinder efter en fødsel har fået nedsynkning af underlivet. I Hovedstaden foretages årligt omkring 15 sådanne internationalt anerkendte operationer på Herlev Hospital. Alle operationer efterfølges af et skemalagt kontrolprogram, fortæller Gunnar Lose. Han er professor og overlæge på Herlev Hospitals gynækologiske afdeling og Region Hovedstadens førende specialist på området.

To har deltaget i klinisk forsøg
Derudover har to kvinder i 2010 deltaget i et klinisk forsøg på Hvidovre Hospital, hvor de fik indsat syntetisk underlivsnet. Begge kvinder er blevet kontaktet og indkaldt til kontrol.

Debatten gælder ikke operationer for urininkontinens
Kunststof-net har været anvendt i Danmark til gavn for mange tusinde kvinder med urininkontinens siden 1997, og Gunnar Lose understreger, at disse kvinder ikke har grund til bekymring, da den aktuelle debat ikke drejer som den type operationer. 

Bekymrede kvinder har taget kontakt
På grund af de seneste dages medieomtale er Region Hovedstadens gynækologiske afdelinger de seneste dage blevet kontaktet af en række bekymrede kvinder, der enten er blevet opereret for nedsynkning af underlivet eller for urininkontinens.

De berørte kvinder kontaktes per brev
Region Hovedstadens Sundhedsfaglige Råd har derfor besluttet, at begge grupper kon-taktes per brev. Patienter opereret for nedsynkning indkaldes til et snarligt kontrolbe-søg, mens patienter med urininkontinens modtager tilbydes at kontakte den kliniske afdeling, hvis patienten vurderer, at der er behov for det.

For yderligere information:

  • Pressevagten i Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88