Videre til indhold. |

Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen
11-06-2012

Vil finde kerneårsagen til psykisk sygdom i generne

- ellers kan vi ikke helbrede, men kun lindre symptomerne, siger nyudnævnt professor i psykiatrisk genetik.
Vi skal lede i kroppen
”Psykisk sygdom udspringer af kroppen – det er først og fremmest dér, vi skal lede efter årsagen”, siger Thomas Werge, nyudnævnt professor ved Københavns Universitet og forskningschef i Region Hovedstadens Psykiatri. Thomas Werge sammenligner psykiske sygdomme med mindre tabubelagte sygdomme som sukkersyge.

Tre mutationer i arvemassen kan føre til skizofreni
I 2008 opdagede Thomas Werge i samarbejde med en lang række danske og europæiske forskere tre bestemte forandringer i arvemassen, som kan føre til skizofreni. Resultaterne tyder på, at der findes forskellige typer af skizofreni, som opstår på grund af forskellige mutationer. De genetiske mutationer, der blev fundet i dette første studie, opstår allerede på det tidspunkt, hvor forældrenes kønsceller dannes. Det vil for moderens vedkommende sige i fostertilstanden.

Forebyggelse af skizofreni
De nye opdagelser giver håb for, at det i fremtiden dels vil blive muligt at stille en biologisk baseret diagnose, dels vil blive muligt at udvikle nye former for behandling og lægemidler, der er specifikt rettet mod sygdommens årsager. Det vil i givet fald åbne for muligheden for at lave forebyggende behandling til de personer, der har en høj risiko for at få sygdommen.

Gener og miljøpåvirkning spiller sammen
- Nu ved vi, at nogle konkrete mutationer medfører en meget høj risiko for skizofreni. Men miljøfaktorer påvirker også risikoen for at udvikle skizofreni. Hvordan ved vi ikke endnu ikke. Man kan sagtens forestille sig, at bestemte miljøpåvirkninger øger sygdomsrisikoen specifikt hos personer, der har de genetiske ændringer, vi har konstateret. Derfor er det vigtigt, at vi forskere går sammen på tværs af vores specialiserede områder – psykiatri, genetik, medicin og så videre, siger Thomas Werge.

Topforskere er gået sammen
Netop derfor er Thomas Werge sammen med en lang række andre topforskere gået ind i et unikt forskningsprojekt, iPSYCH. Her gransker forskerne en række psykiske sygdomme fra vinkler, der spænder fra gener og celler til befolkningsundersøgelser og fra fostertilværelse til voksen patient – og kobler deres viden på kryds og tværs.

Mødet mellem klinikere og forskere rykker
For Thomas Werge ligger fremtiden netop i store, tværdisciplinære forskningskonsortier:
- Vi bliver nødt til at gå sammen med vores viden, hvis vi skal se kvantespring inden for psykiatrisk forskning. Det er dér, vi rykker. Det er i mødet mellem klinikere og forskere med forskellig baggrund, at vi får samlet de brikker, der reelt udgør puslespillet, som psykisk sygdom er. Men jeg er glad for, at forskningen igen i så høj grad har de biologiske mekanismer som omdrejningspunkt. For komplekse psykiske sygdomme udspringer af kroppen, og det er dér, vi skal finde kerneårsagen til sygdommene. Indtil vi gør det, behandler vi symptomer uden at vide, hvorfor vi rammer plet nogle gange, og andre gange ikke kan se effekt af behandlingen.

Versioneret af Region Hovedstaden

FAKTA

Thomas Werge og Dansk Psykiatrisk Biobank
Thomas Werge er uddannet biokemiker med speciale i molekylær biologi og har i mange år forsket i genetik. Han har oprettet Dansk Psykiatrisk Biobank, der ligger på Institut for Biologisk Psykiatri ved Psykiatrisk Center Sct. Hans. Biobanken er en enestående forskningsplatform, der indeholder blod- og DNA-prøver samt oplysninger om sygdomsforløb og behandlingsrespons. Formålet med Biobanken er at indkredse de arvelige konstellationer, som medvirker til, at nogle mennesker udvikler psykisk sygdom. Forskerne sammenstiller de helbredsoplysninger, der er karakteristiske for udvalgte grupper af sindslidende patienter med de mange genetiske variationer, som man i dag er i stand til at analysere.

Det gør man helt praktisk ved genetiske undersøgelser af spyt og blod fra mennesker med psykisk sygdom og gennem registerundersøgelser (de danske registre gør det muligt at følge individer og se på deres sundhed, samt arvelige og miljømæssige påvirkninger gennem et liv).

Forskning i Region Hovedstadens Psykiatri
Region Hovedstadens Psykiatri er Danmarks største psykiatriske hospital med 5300 ansatte, som hvert år behandler ca. 40.000 mennesker - og antallet er støt stigende. Region Hovedstadens Psykiatri behandler både børn og voksne med svære psykiske lidelser som skizofreni, depression og personlighedsforstyrrelser.

Forskning er det vigtigste redskab til at sikre patienterne den bedste diagnosticering og behandling. Forskning i Region Hovedstadens Psykiatri spænder over et bredt felt og involverer både grundforskning og klinisk forskning. Der er dog særlig fokus på den kliniske forskning, der både kan være registerbaseret forskning, psykosocial interventionsforskning og molekylær og genetisk forskning.
Region Hovedstadens Psykiatris forskningspulje blev etableret i 2008. Midlerne øges årligt, så der fra 2015 vil blive brugt 21 mio.kr. på forskning årligt.


Webredaktør
Kristian Hargreave
Email:DiguTLIZGrp1@5NY7bRD.dk