Videre til indhold. |

Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen
15-05-2012

4,7 millioner kr. til forskning i nethindesygdomme og søvnproblemer

En forskergruppe fra Glostrup Hospital og Københavns Universitet skal undersøge, hvordan døgnrytmen påvirkes af sygdomme i øjets nethinde.

4,7 millioner i støtte
Projektet støttes med 4,7 millioner kr. fra VELUX FONDEN.

Søvnforstyrrelser
Op mod 100.000 danskere er ramt af nethindesygdomme som nethindeløsning, forkalkning af nethinden, diabetesforandringer på nethinden, grøn stær og synsnerve-svind og -betændelse. Tidligere forskning peger på, at der en sammenhæng mellem søvnforstyrrelser og bestemte celler i øjnene, der regulerer døgnrytmen.

Læs også: ’Dårlige øjne giver dårlig søvn’- Videnskab.dk 7. september 2011

Øjenceller regulere menneskets døgnrytme
Nu undersøger en forskergruppe under ledelse af professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og ledende overlæge på Danmarks største øjenafdeling på Glostrup Hospital Henrik Lund-Andersen, hvordan de såkaldte ganglieceller er med til at regulere menneskets døgnrytme, og hvad der sker i cellerne hos patienter med nethinde- og synsnervesygdomme.

Lys påvirker døgnrytmen
- Det er ikke mere end ca. 10 år siden, man fandt ud af, at pattedyrs nethinde indeholder lysfølsomme ganglieceller. Via det lys, der kommer ind i øjet, styrer gangliecellerne kroppens døgnrytme og dermed vores søvnkvalitet. Hvis det viser sig også at gælde for mennesker, kan det betyde, at de nuværende behandlingsmetoder af nethindesygdomme skal suppleres med medicin, der beskytter funktionen af de lysfølsomme ganglieceller, siger Henrik Lund-Andersen.

Ny behandlingsmetode
Forskerne har udviklet en ny metode, der kan måle pupillens reaktion på forskellige farver lys og på mørke. Fx trækker pupillen sig hurtigere og mere sammen, når den udsættes for blåt lys end for rødt lys. På den måde bliver det muligt at vurdere, hvordan de såkaldte ganglieceller virker, og hvor stor en rolle de spiller ved nethindesygdomme.

Døgnrytmen har stor betydning
- Døgnrytmen påvirker mange processer i kroppen. Hvis det viser sig, at gangliecellerne har så stor betydning, som vi tror, så gælder det om at finde en måde til let at identificere de patienter, der har brug for supplerende behandling, siger Henrik Lund-Andersen.

Projektets formål 
Projektet skal afklare, om en enkel bestemmelse af pupillens lysreaktion er tilstrækkelig til at identificere de ramte patienter. Projektet skal også afdække, i hvilket omfang udvikling af øjensygdommen grå stær og operation for grå stær påvirker gangliecellernes funktion og dermed den menneskelige døgnrytme og søvn.

4.7 millioner er bevilget
Det er VELUX FONDEN, der har bevilget 4.7 millioner kr. til det treårige forskningsprojekt. Støtten skal anvendes til aflønning af ph.d.-studerende, teknisk assistance, indkøb af apparatur samt udvikling af nyt måleudstyr til registrering af pupillens lysrefleks.

Versioneret af Region Hovedstaden