Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Det mener medarbejderne

Fem af regionens medarbejdere giver deres mening om de nye pakkeforløb i kræftbehandlingen.

Af: Ulf Joel Jensen
Foto: Poul Rasmussen

Vi har ikke plads
”Jeg forventer, at det bliver meget svært at få pakkeforløbene til køre fra starten herinde. Vi har slet ikke fysisk plads til så stor en forandring. Så vil vi blive nødt til at skulle udvide arbejdsdagen. Èn ting er, hvis man har overarbejde, og man ved, at man skal arbejde over. Men en situation, hvor vi hele tiden måske og måske ikke skal arbejde over – det kan vi altså ikke leve med. Det er der ingen, der kan”.
Gunda Theill Sørensen, sygehjælper, Afdeling X, Rigshospitalet

For mange ting på én gang
”Hvis tanken er, at pakkeforløbene skal implementeres fra den 1. april, så lader det sig simpelthen ikke gøre. Ikke inden for normal arbejdstid i hvert fald. Vores afdeling bliver ramt af for mange ting på én gang. Vi skal både implementere pakkeforløbene på kræftområdet, vi skal implementere det
Susanne Sletting
regionale screeningsprogram for brystkræft, og vi skal samtidig tage højde for, at hospitalsplanen rulles ud. Det er for meget samtidig”.
Susanne Sletting, overlæge, Afdeling X, Rigshospitalet
 
Det fungerer
”Vi har arbejdet med pakkeforløb her i afdelingen siden 2. januar, og det har været godt. Det har fungeret fint, fordi vi har tænkt over, hvordan det implementeres bedst muligt. Min forventning på forhånd var, at patienterne fik et hurtigere forløb og en bedre planlæggelse, og det har holdt stik.
Inge Lise Bredtoft
Men det betyder også mere arbejde for os i hverdagen, fordi henvisninger nu skal visiteres omgående, hvis tidsgrænserne skal overholdes. Patienterne skal hurtigst muligst videre til næste skridt i behandlingen”.
Inge Lise Bredtoft, lægesekretær, Afdeling K, Hillerød Hospital 

Kræver godt samarbejde
”Min forhåndsforventning var, at vi gennem bedre tilrettelagte forløb kunne mindske ventetiden for patienterne. Det er lykkedes, men kun fordi vores samarbejdspartnere har været meget positive. Det kræver, at samarbejdet med de andre afdelinger på hospitalet og med de praktiserende læger kører rigtigt godt.
Birgit Holmsgaard
Fx skal patienterne indkaldes lige så snart de er blevet visiteret af vores læger. Det betyder, at vi skal i telefonisk kontakt med patienterne, og det kræver, at praksislægernes henvisninger indeholder alle relevante oplysninger, fx telefonnumre på patienterne”. 
Birgit Holmsgaard, koordinerende forløbssygeplejerske, Afdeling K, Hillerød Hospital

Kan patienterne følge med?
”Jeg havde på forhånd nogle positive forventninger til pakkeforløbene, men også en vis skepsis. Mine forventninger var, at det ville blive godt, hvis ellers vi kunne få det til at hænge sammen. Men i forvejen havde vi allerede indført accelererede patientforløb, og min forhåndsskepsis gik mest på, om patienterne nu også kunne kapere dette
Ulla Pedersen
opskruede tempo. Er det overhovedet en fordel, at det kommer til at gå endnu hurtigere. Det har så vist sig, at de fleste faktisk godt kan følge med. Vi har kun haft nogle ganske få patienter, der siger nej til de hurtige forløb. Og jeg må også sige, at det fungerer godt. Det hænger rimeligt sammen i forhold til det, de forventede, fordi vi har lavet de nødvendige omlægninger”.
Ulla Pedersen, sygeplejerske, Afdeling K, Hillerød Hospital

Redaktør
Regionhovedstaden
Email


Redaktør
Regionhovedstaden
Email