Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen
11-04-2007

Pressemeddelelse: Det vil betyde færre fejlmedicineringer af patienterne

Indvielse af Region Hovedstadens Apotek.

Region Hovedstaden åbner nu, som landets første region, for en ny løsning på apoteksområdet. Løsningen er at en række af apotekets funktioner i fremtiden placeres ét sted. De tre hidtidige sygehusapoteker i H:S, Københavns Amt og Frederiksborg Amt slås sammen, og vil på den måde skabe stordriftsfordele, der kan komme patienterne og alle apotekets kunder til gavn.

Målet med fusionen er at øge kvaliteten af lægemiddelbehandlingen på hospitalerne.

- Jeg forventer klart, at Region Hovedstadens Apotek får en vigtig rolle for vores sundhed. Apoteket har allerede nu vist sin styrke og evne til at præge vores sundhedsvæsen positivt gennem et glimrende samarbejde med fagfolk og lægemiddelbranchens aktører, siger Benedikte Kiær, som 1. næstformand for Regionsrådet i Region Hovedstaden.

Apoteket er bl.a. hovedkræften bag et stærkt ønske til lægemiddelindustrien om en ensartet mærkning på landsplan af de lægemidler, der købes ind til hospitalerne. Som storindkøber af lægemidler, mener Benedikte Kiær, at Region Hovedstadens Apotek har en afgørende stemme i fremtidens krav til mærkning.

- Og så vil en ensartet mærkning helt klart forbedre sikkerheden, fordi der undgås fatale forvekslinger af medicin. Og det vil betyde færre fejlmedicineringer af patienterne, siger Benedikte Kiær.

Nøgleordene for fusionsprocessen har været at sætte kunden i fokus, bedre samarbejde, højere kvalitet og åbenhed.

Den officielle åbning af Region Hovedstadens Apotek markeres:

Fredag den 13. april kl. 14.30 på adressen Marielundvej 25 i Herlev.

 

Yderligere oplysninger hos:
1. næstformand i Region Hovedstaden, Benedikte Kiær tlf. 30508462

Pressevagt: tlf. 70209588

Kommunikationsdirektør, Teddy Østerlin Koch, tlf. 24439300

Regionsapoteker, Lars Nielsen, tlf. 35454555

Redaktør
Regionhovedstaden
Email:


Redaktør
Regionhovedstaden
Email: