Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Pressemeddelelse: Konference stiller skarpt på regional udvikling

Konference om den første regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden finder sted den 24. august kl. 12-16 i Dansk Designcenter.
 

I forbindelse med udarbejdelse af den første regionale udviklingsplan har Region Hovedstaden og Kommunekontaktrådet Hovedstaden aftalt at afholde en konference, som sætter fokus på udvikling af den første regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden.

Med oplægsholdere fra kom­mune og region samt med inspiration fra erhvervsliv og en international oplægs­holder stiller konferencen skarpt på visioner og udfordringer for at skabe en attraktiv og bæredygtig storbyregion i international topklasse for såvel borgere som virksomheder.

Det er regionsrådets ambition, at udviklingsplanen skal udvikles i tæt samspil med regionens centrale aktører, herunder ikke mindst kommunerne i regionen. Det er derfor håbet, at konferencen kan samle en bred skare af kommunale og regionale politikere fra Region Hovedstaden på tværs af partier og geografi.


Fælles vision
Regionsrådets forretningsudvalg har drøftet et udkast til politisk grundlag for den første regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden. Udkastet til det politiske grundlag vil blive drøftet på Kommunekontaktudvalgets møde den 27. august, hvor målet er, at der kan etableres et samarbejde om den regionale udviklingsplan.

”Kommunerne og Region Hovedstaden tog det første skridt til samarbejde om udvikling af landets vigtigste region ved vores fælles indspil til regeringens infrastrukturkommission i juni. Jeg ser meget frem til det kommende samarbejde om at udarbejde den første regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden. Jeg håber, at det med udviklingsplanen bliver muligt at tænke nyt og arbejde idéer ind i en helhed, der binder de forskellige udviklingsområder sammen i en fælles vision for regionen, for vi er godt på vej til noget rigtig stort i hovedstadsregionen”, udtaler Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen.

Yderligere information her

Kontakt:

  • Vibeke Storm Rasmussen, Regionrådsformand. Tlf. 43 64 25 21
  • Jens Chr. Sørensen, Koncerndirektør. Tlf. 48 20 56 13
  • Pressevagt: 70 20 95 88

Program for konferencen
Tid og sted: Den 24. august kl. 12.00-16.00 i Dansk Design Center, HC Andersens Boulevard 27, København V.

Kl. 12.00: Registrering og frokost

Kl. 13.00: Velkomst ved regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen.

Kl. 13.10: ”Den første regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden, udfordringer og muligheder.” Benedikte Kiær, formand for underudvalg for regional udvikling i Region Hovedstaden.

Kl. 13.30: “City-region development strategy: Issues and experiences in European metropolitan areas.” Christian Lefevre, professor, French Institute of Urban Affairs, University of Paris 8.

Kl. 14.25: Kaffepause.

Kl. 14.45: ”Livsstil og hverdagskultur i fremtidens storbyer.” Sociolog Henrik Dahl.

Kl. 15.10: ”Hovedstadsregionens særlige kvaliteter.” Direktør Peter Højland, formand for Copenhagen Capacity.

Kl. 15.35: ”Kommunerne og den regionale udviklingsplan.” Formand for KKR i Regions Hovedstaden og Borgmester i Herlev Kommune Kjeld Hansen.

Kl. 15.50: Afslutning og den videre proces for den regionale udviklingsplan. Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen.

Kl. 16.00: Slut.

Konferencens deltagere er politikere fra regionen og kommunerne i hovedstadsområdet. Thomas Larsen, politisk kommentator på Berlingske Tidende, vil være moderator.

Skrevet 22. august 2007 af  Region Hovedstaden


Redaktør
Regionhovedstaden
Email: